Tagged: tak

Afslutning på min blogrunde

Wow, tikker tiden ekstra hurtigt i disse dage, eller er det bare mig?! Pludselig blev det søndag aften og ikke onsdag, jeg fik tid til at få bikset afslutningen på min blogrunde sammen. Man kan altså ikke bare sådan kigge en 30 blogs igennem over eftermiddagskaffen, og med færdiggørelsen af den nye blog + tekst til offentliggørelsen, af mit næste genbrugseventyr, så har tiden været knap.

Men jeg har fundet tre blogs frem i mængden (hold nu op, hvor var der mange fine at vælge imellem!), som jeg håber I vil synes mindst lige så godt om, som jeg gør.

gownsandroses
Bag Gowns and Roses står Anne-Li. Bladrer man igennem de mange sider, finder man et væld af fine pasteller, smukke dagens billeder og masser af dybsindige ord, der skildrer de mange store og små udfordringer, samt spørgsmål, som dagligdagen byder på. Derudover er Anne-Li en haj til at opstøve fine OG billige fund. Hun er især god til at finde de fine sager på Ebay, som for mange af os andre, kan være lidt af en jungle. Så er hun er i øvrigt super flittig, til at teste forskellige skønhedsprodukter og dele ud af sine erfaringer. Jeg kan varmt anbefale jer at besøge Gowns and Roses.

 

fototosse
Bag bloggen Fototosse og er en kvinde, som i sandhed er vild med at fotografere. På sin blog deler hun glimt fra sin dagligdag, hvor hun er god til at finde glæde og pænhed, ved de små finurligheder på hendes vej. For mig har det især været interessant, at følge med i hvad der blev fanget med hendes kamera, da vi fanger glimt med den samme kameramodel. Det er altid sjovt at se, hvad andre kan få ud af samme udstyr som én selv. :) Udover glimt fra daglidagen, deler hun ud af de fine fund hun gør til sig selv og det barn hun venter sig. Der er både genbrug og garderobeklassikere i blandt hendes fund. Lyder det ikke interessant?, du skal helt sikkert slå vejen forbi Fototosse.

ohyouprettythings

Oh you pretty things, er drevet af Michelle. Udadtil ligner hun den fineste porcelænsdukke, men indenunder det fine ydre, gemmer der sig en rock-elskende, Blå Thor-drikkende pige, med en stor hang til eventyr og opdagelse. På sin blog deler hun de fineste glimt fra dagligdagen, sammen med velskrevede ord om ting som hvordan hun; minimerer sin garderobe, forkæler sig med lidt luksus i hverdagen, prøver at leve mere økologisk og bæredygtigt og meget, meget mere. :) Oh you pretty things er en af de få blogs, som jeg altid forsøger at holde mig opdateret omkring, jeg synes klart I burde gøre det samme!

Jeg vil igen sige T U S I N D  T A K for al den link love, I startede i mit kommentarfelt. Jeg synes egentlig alle forslag fortjener en lille fremhævelse: Rebel Against Yourself, Microcut.dk, KatyHawk, MatholdesBlog, Gulde, Paperback Castles, Miriams Blok, Cherries and Sunflowers, VenterPåVin, Tilfældigetanker, Cautious, helt og aldeles, Mandarine’s, Souvenirs, Frøken Lyngsø, Polishing Life, Sortegrisen, Taenkeboksen, Emma Slebsager, Birdie-Namnam, simpel dagbog, Den lille recessionista, tambourine sam, Dittes dag, 6400 Happiness, Piskeriset på eventyr, MusicIsMySecret, Den Pæne Overflade, Afterglobe, Klykkeberg.

Jeg har i hvert fald fundet mig en masse nye blogs, som jeg vil kigge forbi fremover. Og så er jeg sikker på, at det er et koncept Signe og jeg vil føre videre på vores nye blog. Som jeg faktisk kommer til at offentliggøre adressen på, i det næste indlæg I finder herinde. Og I finder det senere i dag! Uuh, hvor jeg glæder mig :D

GODT NYTÅR og TAK!

IMG_6349redi

Ja, så vidt jeg er orienteret ønsker man godt nytår første gang man ser en person i det nye år, så selvom det er et par dage (eller fem) siden vi begyndte at skrive 2014, vil jeg nu alligevel ønske et GODT NYTÅR og dertil sende en ordentlig (taske)møsser ud til verdens rareste læsere.

I dag sneg jeg mig op på 150 følgere på Bloglovin’ og det er altså en ret så vild følelse, for sådan en lille Doobietrold som mig. Tænk engang – 150 der har trykket følg, hos lille bitte mig! I skal have et kæmpe kolonormt stort tak, fordi I kigger med. Jeg er så beæret over at I har lyst. Jeg håber bloggen fortsat vil vokse i 2014 og at I har lyst til at følge med i alle finurlighederne på min vej. Det er altså sjovere når I er her. :)

Billedet er forresten snuppet så sent som i dag, hvor jeg var på søndags kaffetur på fine Vesterbro, med en endnu finere katteven. I får mange flere af samme skuffe (eller nok nærmere dør) i morgen!

bloglovin

Jubii…

IMG_9287

Så rundede jeg og bloggen sgu de 100 inde på Bloglovin’. Hvor er det dog altså helt vildt og utrolig dejligt helt ned i maven, at I sådan har lyst til at følge med hos mig her i hulen. Det gør mig simpelthen så glad. Tak, tak og endnu mere tak! ♥ ♥ ♥

(Mens jeg lavede dette, rundede vi så lige 101, hvor er det vidunderligt altså.♥)

bloglovin