Tagged: t-shirt

Fotokalender – Uge 14

IMG_8120redi
Mandag:
Dagen skulle egentlig have budt mig på en masse arbejde, men i stedet bød den på migræne, kvalme og mange, mange timer i et mørkelagt soveværelse. Ud på eftermiddagen lettede smerten dog og et noget omtumlet hoved, tumlede ud af dynerne og fik en lille bitte smule ud af dagen (som for eksempel at male neglene lyserøde), inden jeg krøb tilbage i seng. Er g l a d for disse dagen er en sjældenhed!

IMG_8144redi
Tirsdag: Jeg havde en dejlig morgenvagt, klarede et par ærinder og så stod dagen ellers bare på putning, med den her pelsede fyr og lidt oprydning i krogene. Lige en dag for mig!

IMG_8224red
Onsdag: Kaffe, croissant og sød katteven. Det + spændende planlægning (som vi i øvrigt afslørede her), er muligvis opskriften på en perfekt onsdag. Selvom vi blev blæst godt omkring, da vi tullede rundt på Vesterbro og haglene væltede ned over os i tide og utide, er der bare ikke noget som dage, hvor du ikke skal nå noget, men bare kan glemme alt om tid og din største bekymring er, hvor næste kaffe skal drikkes.

140403
Torsdag: Jeg lagde ud med en fantastisk vagt på jobbet, hvor der var plads til masser af kvalitetstid. Da jeg fik fri var der oven i købet tid til mere kvalitetet, bare med min Mads. Jeg havde nemlig to stk fribilletter til Kartellet, som udløb lige præcis den dag (typisk mig i øvrigt, altid i sidste øjeblik). Filmen var god, ikke noget vildt og imponerende, men god. Men tiden sammen var nu bedst! :)

140404

Fredag: Og det var den fredag, hvor jeg var særligt glad for min kæreste, som aldrig smider noget som helst ud og da slet ikke tøj og derfor kunne forære mig denne cirka 10 år gamle Vans sag, som i øvrigt passer mig perfekt i størrelsen. J u b i i ! :)

DSCF7923redi

Lørdag: Vi sov længe, spiste den lækreste morgenmad (bacon, anbefalet af Dyrenes Beskyttelse og hele molevitten) og slappede fuldstændig af, inden aftenens begivenhed. Senere stod den på Drinks before dinner og mega god burger(!!) på Metropolitan. Da den var slugt, SÅ kom vi (endelig!) til den egentlige begivenhed – Baby Woodrose i Koncerthuset (et stk fangirl!). Det var euforiserende lækkert at stå der og svaje til musikken, med min Mads slynget rundt om livet. Jeg har ikke villet høre andet musik siden! Efter koncerten gik vi straks mod merchandise salget og mens jeg stod der og var ubeslutsom, fik jeg komplimenteret min t-shirt af sælgeren, med ordrene om, at min var den fedeste der nogensinde var lavet! Jeg gik derfra med lidt ekstra røde kinder, et kæmpe smil og et sæt matchende t-shirts. Tja, hellere det end joggingsæt ikke?!?

DSCF7938redi
Søndag:
Jeg var mutter med kost og spand det meste af dagen, og fik givet hulen en ordentlig omgang. Så føles det ligesom endnu bedre at smide sig på sofaen og spise pizza, resten af dagen. Og nå ja, så bankede den her onde chokoladekage lige på døren. Dejet bund, chokolademousse i midten og et tykt lagt chokoladepulver på toppen. Mit chokoladehjerte bankede vildt!

Den næste ugekalender bliver fyldt med Landet liv og fødselsdagsfejring. Det har været en rigtig god uge! :)

bloglovin

M e o w

IMG_8192redi

samlet

IMG_8184redi

samlet2

IMG_8173redi

Som lovet i går kommer her ‘gårsdagens’ med blotter pose (ikke blogger pose) og det hele, fra en blæsende Vesterbro dag med søde Signe. Jeg var hoppet i mine yndlings jeans fra Gina Tricot, mine nye blomster fundet i Munufea og en ældre t-shirt sag, som jeg næsten havde glemt jeg havde. Den er faktisk også fra Gina Tricot.

Om lidt står den på arbejde og i aften bliver jeg hentet af min prins i den søde Fox og kørt til biografdate, hvor vi skal se Kartellet. Jeg  g l æ d e r  mig til bløde sæder, til at holde i hånd og mæske mig i biografguf. Og så ser filmen jo noget så spændende ud.
Har I set den? :)

bloglovin

To glimt fra i dag

IMG_8185redi

IMG_8223redi

I dag har jeg fløjet rundt i blæsevejret på Vesterbro, med et stk sød katteven under armen. Imellem alt kaffen, haglbygerne og regnen, nåede vi også at snuppe et par ‘dagens’, som I ser en lille teaser af her. Der kommer flere i morgen! :)

I øvrigt, tak for de fine ord, til mit indlæg om fine ord. Jeg skyder snart egen blogrunde i gang herinde, så I må endelig holde øje. :)

bloglovin

Nyt genbrugsguld

Det farlige ved at være startet som frivillig i en af sine yndlings genbrugsbutikker, er alle de fristelser man går rundt iblandt mens man er på arbejde. Sidst jeg var på vagten, kom jeg hjem med en pose fyldt med alle disse godter.

lyseroed

orange

To stk sweatshirts, som jeg er 99% sikker på er fra samme kollektion, som den gule jeg købte her og jeg er svært glad for, at jeg nu har fået fat i disse to også. :)

gul
Den er lidt sjov denne her jakke, den har nemlig masser af knapper, men ingen lukkere? Jeg faldt pladask for farven og de sorte detaljer. :)

kamera
Kamera t-shirten her er faktisk købt til Mads. Den hang til halvpris, i vores sparsomme herreafdeling, så kunne jeg altså ikke modstå. Om ikke andet, så kan jeg selv hoppe i den nu og da. ;)

kimono
Kimonoen er nok det fund jeg er allermest glad for, fra denne omgang. Jeg har længe ønsket mig en til at svøbe mig i herhjemme og eventuelt som kjole/kåbe ude i den rigtige verden – hvis jeg tør!

strikSidste, men bestemt ikke mindst, fandt jeg denne lækre cardigan. Den er SÅ tyk og lækker. Forleden blev den luftet og det var lige før den var for varm. Ikke et dårligt fund til sådan en kuldskær én som jeg. :)

bloglovin

New in: ALIS t-shirt

IMG_4424

IMG_4417

IMG_4401

Endelig kan jeg vise Jer denne fine sag, som jeg købte tilbage i september. Den blev nemlig købt i forbindelse med Mads’ fødselsdagsgaver og derfor har jeg måtte vente med at tage den i brug, så han ikke fattede mistanke omkring gaven. Jeg har længe ønsket at tilføje noget ALIS til garderoben og vidst, at den klassiske hvide t-shirt skulle være det første jeg købte. Nu havde jeg endelig en mulighed og undskyldning for at købe den, og jeg er så glad for den endelig er min. :)

Jeg købte den (og en masse skateboard gear) inde på StreetAmmo, som jeg varmt kan anbefale et klik (de har også et godt outlet!). Der var super meget personlighed og service med hele vejen. Grundet et problem i deres system, blev min levering forsinket. Der gik 7 dage, så var min pakke klar til afhentning. Men det var sammen med et langt håndskrevet brev, som forklarede hvad der var sket, samt et gavekort på 100kr og et par iPhone knapper, som plaster på såret. Det synes jeg altså er god stil. :)

bloglovin

Pænt med pænt på fra Gina Tricot

ginacollage01 ginacollage02
Jeg har et sjovt forhold til Gina Tricot. I perioder er der bare ingen ting der fanger mig og i andre perioder, kan jeg bare finde bunkevis af fine sager. Som dem her for eksempel! Jeg var jo nødt til at have en t-shirt med ‘meow’ på – Man er vel en crazy cat lady. Men der sneg sig lidt mere ned i kurven. Glæder mig til at modtage og til at vise Jer det. Hvad synes I? Nogle favoritter? :)

I må skrive, hvis I ønsker nogle links. :)


bloglovin