Tagged: sun

Fotokalender – Uge 14

IMG_8120redi
Mandag:
Dagen skulle egentlig have budt mig på en masse arbejde, men i stedet bød den på migræne, kvalme og mange, mange timer i et mørkelagt soveværelse. Ud på eftermiddagen lettede smerten dog og et noget omtumlet hoved, tumlede ud af dynerne og fik en lille bitte smule ud af dagen (som for eksempel at male neglene lyserøde), inden jeg krøb tilbage i seng. Er g l a d for disse dagen er en sjældenhed!

IMG_8144redi
Tirsdag: Jeg havde en dejlig morgenvagt, klarede et par ærinder og så stod dagen ellers bare på putning, med den her pelsede fyr og lidt oprydning i krogene. Lige en dag for mig!

IMG_8224red
Onsdag: Kaffe, croissant og sød katteven. Det + spændende planlægning (som vi i øvrigt afslørede her), er muligvis opskriften på en perfekt onsdag. Selvom vi blev blæst godt omkring, da vi tullede rundt på Vesterbro og haglene væltede ned over os i tide og utide, er der bare ikke noget som dage, hvor du ikke skal nå noget, men bare kan glemme alt om tid og din største bekymring er, hvor næste kaffe skal drikkes.

140403
Torsdag: Jeg lagde ud med en fantastisk vagt på jobbet, hvor der var plads til masser af kvalitetstid. Da jeg fik fri var der oven i købet tid til mere kvalitetet, bare med min Mads. Jeg havde nemlig to stk fribilletter til Kartellet, som udløb lige præcis den dag (typisk mig i øvrigt, altid i sidste øjeblik). Filmen var god, ikke noget vildt og imponerende, men god. Men tiden sammen var nu bedst! :)

140404

Fredag: Og det var den fredag, hvor jeg var særligt glad for min kæreste, som aldrig smider noget som helst ud og da slet ikke tøj og derfor kunne forære mig denne cirka 10 år gamle Vans sag, som i øvrigt passer mig perfekt i størrelsen. J u b i i ! :)

DSCF7923redi

Lørdag: Vi sov længe, spiste den lækreste morgenmad (bacon, anbefalet af Dyrenes Beskyttelse og hele molevitten) og slappede fuldstændig af, inden aftenens begivenhed. Senere stod den på Drinks before dinner og mega god burger(!!) på Metropolitan. Da den var slugt, SÅ kom vi (endelig!) til den egentlige begivenhed – Baby Woodrose i Koncerthuset (et stk fangirl!). Det var euforiserende lækkert at stå der og svaje til musikken, med min Mads slynget rundt om livet. Jeg har ikke villet høre andet musik siden! Efter koncerten gik vi straks mod merchandise salget og mens jeg stod der og var ubeslutsom, fik jeg komplimenteret min t-shirt af sælgeren, med ordrene om, at min var den fedeste der nogensinde var lavet! Jeg gik derfra med lidt ekstra røde kinder, et kæmpe smil og et sæt matchende t-shirts. Tja, hellere det end joggingsæt ikke?!?

DSCF7938redi
Søndag:
Jeg var mutter med kost og spand det meste af dagen, og fik givet hulen en ordentlig omgang. Så føles det ligesom endnu bedre at smide sig på sofaen og spise pizza, resten af dagen. Og nå ja, så bankede den her onde chokoladekage lige på døren. Dejet bund, chokolademousse i midten og et tykt lagt chokoladepulver på toppen. Mit chokoladehjerte bankede vildt!

Den næste ugekalender bliver fyldt med Landet liv og fødselsdagsfejring. Det har været en rigtig god uge! :)

bloglovin

Fotokalender – Uge 13

_C5O4014
Mandag:
Jeg hoppede i min pæneste kattekjole, smurte rød læbestift på læberne og tullede mod et stk sød katteven, til middag på Vesterbro slottet. Senere svingede vi halerne forbi Lille Vega til bajere, dans og heppen på Damegrøntsagskassen. Jeg har jo allerede vist hvordan dansetrinene så ud, men I skal da ikke snydes for et glimt fra scenen også. :)

IMG_8077redi

IMG_8095redi
Tirsdag og onsdag: de her dage har været deciderede hviledage, hvor jeg har foretaget mig mindst muligt. Der ventede nemlig mange dages arbejde i streg, så krop og sjæl havde brug for at blive ladet helt op. Jeg brugte det meste tid under dynen, spiste alt for mange søde sager og afholdte mit eget How I Met Your Mother-marathon (jeg er kommet håbløst langt bagud) på Netflix. Man skal virkelig ikke undervurdere sådan nogle dage, hvor man rydder kalenderen fuldstændig. De kan gøre underværker for én. :)

140327samlet 14032930
Torsdag, fredag, lørdag, søndag: Jeg arbejdede en masse dage i træk og med lange vagter og lidt søvn (og et hoved som har kunnet finde ro, når det havde fri), så kan dagene godt blive til en stor slørret masse, hvilket de blev for mig i sidste uge. Så Instagram-følgere får sig lidt en genganger her, sorry. :/ – Arbejde betyder heldigvis også en masse tid udendørs, så jeg har virkelig fået nydt godt af solens varme stråler og beundret det fine forår, som virkelig er begyndt at titte frem. Jeg har også haft tid til at fylde min Mads med brændende kærlighed og selvfølgelig også hapset masser af guf (men det er der jo intet nyt i). Og i det næste ugekalender indlæg, der har jeg strammet mig mere an og brugt det kamera (lidt mere), det lover jeg! :)

OG TAK (!!!) for den flotte modtagelse, af offentliggørelsen på Signes og mit fremtidige blogsamarbejde. I kan tro der var store sommerfugle i kattemaverne, da der blev trykket udgiv. Nu glæder jeg mig bare endnu mere, til at flytte. :)

bloglovin

Sådan så jeg ud i 2013 – 2. del

outfits2013collage03Så er det tid til 2. del af mit 2013 tilbageblik og åh, hvilket passende tilbageblik. Der er ikke meget jeg savner mere lige nu, end solens varme, bare ben og masser af glade farver. Billederne er fra foråret og de tidlige sommermåneder og det er faktisk nogle af mine yndlingstider på året (sammen med det smukke efterår), da man hverken behøver at være tætpakket fra kulden, eller er ved at smelte af varme. Har I nogle favoritter i collagen? Jeg selv kan bedst lide nr. 6 (blotter-posen ftw ;)), og så bliver jeg nok aldrig træt af hele sæt som på nr. 1 og 7. Nr. 8 er i øvrigt også en kombination jeg har benyttet mig ret så meget af siden.

Jeg er da også nødt til at variere det der troldehår lidt mere i 2014. Alt for meget ud over det hele… :O

bloglovin

Den sidste uges Instaglimt

lately01

lately02

lately03

lately04

lately05

lately06

lately07

lately08

Den sidste uges tid på Instagram, har set nogenlunde således ud. Husk at I også kan følge mig og bloggen derovre, under navnet: ‘debbiekat‘. Masser af crazy cat lady billeder, søde sager, kaffe og fine finurligheder jeg ser på min vej.

bloglovin

En forlænget weekend i Hamborg

IMG_2210
For en uge siden fyldte vi vores lille røde lyn og kørte til Hamborg.

IMG_2203
Vi susede igennem land og rige, eller mest bare forbi marker og marker..

DSCF2225
Flere timer senere og en smule udmattede, ankom vi til vores gule hotel i St. Pauli. Vi boede på ARCOTE Onyx, da jeg havde fundet et super godt tilbud. Hotellet er placeret på den berygtede Reeperbahn, og gaden holdte alt hvad den havde lovet. Der var proppet med stripklubber, prostiturede, turister og turistede butikker, samt barer og restauranter i massevis.

IMG_2504
Værelserne på hotellet var gule, med gul på.

IMG_2496
Og havde alle det fineste runde vindue, med en hyggelig vinduesplads. Her sad jeg om aftenen med min iPad, og hvilede ømme fusser og trætte ben.

IMG_2217
På væggen var der æbler, med to budskaber i ét.

DSCF2231
DSCF2233

DSCF2229
Gaderne bugnede med street art og det var svært ikke at stoppe op hvert andet øjeblik og tage billeder.

DSCF2232
Generelt var gaderne omkring Reeperbahn fyldt med finurlige ting og man kunne have brugt oceaner af tid på at gå rundt og udforske. Desværre var vores tid knap, og vi var kun rundt og kigge den første aften.

IMG_2258
Vores første morgenmåltid blev spist i en bager, lige rundt om hjørnet fra hotellet. De serverede den største balje kaffe jeg nogensinde har fået. Jeg elskede det. Til kaffen spiste jeg to gange rundstykke med masser af smør og den tøsede snitte. Mums.

IMG_2309
Da vores maver var fyldte tog vi metroen til Schlump. Jeg var pjattet med alle de farverige klinker på Hamborgs metrostationer.

IMG_2298
Vi var på Zoologisk museum, hvor vi så på en masse døde dyr. Meget bisart, men også vældig fascinerende, da man jo havde mulighed for at se de forskellige dyr helt tæt på.

IMG_2286
En blandet landhandel. Den elg var jo gigantisk!

IMG_2294
Og min yndlings. Her med og uden pels ;P

IMG_2272
Da vi var færdige gik videre ud i Hamborgs gader, og kom forbi op til flere af disse. Ingen tysklandstur uden minimum et billede af deres slikautomater. ;)

IMG_2299
Vi stødte også på en masse af disse snublesten, rundt omkring i gaderne. Til de af jer der ikke kender til dem, kan jeg fortælle at de er små mindesmærker, og er placeret ude foran alle bygninger, hvor der boede jøder under 2. verdenskrig, som blev taget til fange eller dræbt af tyskerne. Det var svært ikke at blive berørt, når man passerede en guldsten på sin vej rundt i byen. For nøj, hvor var der mange af dem. Men jeg synes det var en meget fin måde at mindes.

IMG_2310
Men Hamborg er også fyldt med små hyggelige gader og stræder, der emmer af hygge og caféliv. Her ved Susannenstraße, er der fyldt med spisesteder, gademusikanter og små finurlige butikker.

IMG_2315

IMG_2322

IMG_2325
Vi satte os ved Café Kostbar. Deres farverige bænke udendørs lokkede os til. Vi skulle selvfølgelig have store, kolde Becks. Jeg spiste krydrede fritter, med endnu mere krydret kylling og lækker tzatziki til. Mums.

IMG_2336
Mere street art. Denne her blev faktisk lagt mens vi stod og ventede på, at vores photobooth foto blev fremkaldt. Vi stod med ryggen til et øjeblik, og så havde to unge piger limet denne porcelænsplatte fast til brostenene. Ret fint!

IMG_2345

IMG_2346
Og mere endnu. Jeg er vild med det!

IMG_2349

IMG_2352
Vi kom også ned ad Marktstraße, hvor du kan finde masser af genbrugsbutikker og antikvariater. Vi fandt lidt af et genbrugsskatkammer, i butikken Hot Dogs. Udadtil lignede det en lille bitte, lettere snusket butik. Men indenfor gemte sig op til flere rum, proppet til renden (!!) med vintage sager. Noget helt ubrugt, noget brugt, noget redesignet. Skal du forbi Hamborg så kig endelig forbi. Om ikke andet så for at møde ejeren, som er en vaske ægte kræmmer krejler, men på den rigtig søde måde. ;) Du finder den på Marktstraße 38.

IMG_2360
De to sidste morgener spiste vi morgenmad på et andet bageri tæt på hotellet, Dat Backhus. Der var god betjenning og mere mad end vi kunne spise, for rimelig billige penge. Friskpresset juice, kaffe, æg lavet efter eget valg, 5 stk pålæg og 3 rundstykker for omkring 50 kr. :O Det kan anbefales!

IMG_2363
Bagefter købte vi kaffe to go…

IMG_2421
… og hoppede på en båd, til halvanden times havnerundfart. Hamborg har europas næststørste havn, så alle guides sagde at sådan en tur var et must.

IMG_2415

IMG_2403

IMG_2406

IMG_2417

IMG_2442
Det var vældig flot og fascinerende at se alle de fine både og kæmpe containerskibe. Men ellers var vi ikke synderligt imponerede. Guiden snakkede kun tysk, så man forstod ikke meget af, hvad der blev sagt undervejs. Så klogere blev man i hvert fald ikke rigtigt. Men en tur til søs er jo aldrig at kimse af. Vi blev dog enige om, at en kanalrundfart nok havde været mere os. :)

IMG_2457
Da vi kom tilbage til fastlandet gik vi på jagt efter en hyggelig café, hvor man kunne få en kop kaffe og et lækkert stykke kage. Vi krydsede smukke kanaler undervejs.

IMG_2473
Og fandt frem til Campus Suite, hvor man kunne få sådan en kæmpe vaffel til omkring 20 kr. og en virkelig lækker iscappuccino. Vi nød det i solen, i en stor, turkisblå sofa.

IMG_2471
Vi gik videre ud i gaderne og kom forbi flere kanaler, fyldt med fine kæreste hængelåse. Det synes jeg altså er meget romantisk. :)

IMG_2489
Det sidste vi så i Hamborg, inden vi spiste det sidste aftenmåltid og drak  de sidste (billige!) drinks, var Hamborgs rådhus. Kæmpe bygning, mit objektiv kunne få det her med. ;P Men den var flot bygningen.

Mere nåede vi faktisk ikke i Hamborg. Vi valgte at lave få ting, men havde det enormt hyggeligt og afslappet undervejs. Sådan foretrækker jeg altså at rejse. Så har man også oplevelser og seværdigheder til gode, til næste besøg. :)

bloglovin

Blonder og blå himmel

IMG_1101

IMG_10862

IMG_1097

IMG_1114

IMG_1103

IMG_1121

IMG_1082

Således så jeg ud i sidste uge, da jeg var til utrolig hyggelig sommerfest, hos de søde Elf piger. Som altid i fantastisk selskab, med denne pæne rødtop. :D Kattetasken var (mærkeligt nok ;)) min all time favorite, i en lang, lang periode dengang jeg købte den. Efter en lille pause fra hinanden, er kærligheden totalt genopstået og jeg kan slet ikke få nok af den. ♥ Jeg synes i øvrigt mit pandehår klasker godt sammen, i det her fugtige sommervejr. Nogle gode råd mod dette? :/

Nå, nu må jeg nok hellere komme ind og se på de der dyner. Der er nemlig en sød svigermor der fylder år i morgen, så vi skal rigtig fødselsdagsfejre det meste af dagen. Hvad skal I lave i weekenden? :)

bloglovin

Always be yourself. Unless you can be a unicorn. Then always be a unicorn

IMG_0990

IMG_0977

IMG_0993

IMG_0983

IMG_1011

Som lovet, et stykke dagens fra den hyggelige tirsdag, jeg tilbragte i selskab med den søde frk. Meilholm. Billederne er også taget af hende. :) Jeg var hoppet i mit heste/enhjørning sæt fra H&M, tilsat yndlings kinasko og virkelig fesne krøller. MEN, efter et frisørbesøg samme dag, kom der liiidt mere styr på lokkerne, selvom spidser nu stadig trænger til en lille studsning. :P Oh well…

Forresten, hvor er det sindssygt fedt, at der er så mange der har deltaget i min giveaway. Det er jeg virkelig SÅ glad for. :D Tak tak tak, og fortsæt endelig!

bloglovin

Tirsdags hygge

IMG_0953
I tirsdags havde jeg en kaffe/kameradate, med den søde Signe. Det var tiltrængt med lidt hygge sammen, efter et par uger på landet. :) Vi var først en tur forbi Baresso, efter kolde forsyninger. En misforståelse mellem mig og Baresso-dame førte til en gratis smoothie, oveni de overordentligt dejlige iskaffer. Det var slet ikke så ringe endda. :)

IMG_0961
Vi satte os ned til vandet og kiggede på turister på kanalrundfart, mens der blev sippet, sludret, sladret og snakket på livet løs.

IMG_1019
Senere gik vi København tynd og fandt et par gode locations til at snuppe et par dagens. Mit blev snuppet i denne baggård, som havde fine blomster på murene.

IMG_1026
Og fotografen tjekker lige billeder. ;)

IMG_1031
Vi sluttede af med virkelig lækre sandwichs herfra, de kan varmt anbefales. :)

Senere har jeg sørme et lille dagens klar, som er fra den føromtalte gule baggård. Så kig lige forbi. :D

bloglovin

Stenlille Festival streetstyle

Så er der lidt ‘streetstyle’, fra Stenlille Festival 2013. Som jeg nævnte her er det ikke noget hverken Mads eller jeg har gjort os i tidligere, så derfor var det hele meget nyt og spændende.. Og yderst grænseoverskridende for mit vedkommende. Men det er ikke sidste gang vi kaster os ud i det. :)

_MG_9469
Mens vi gik rundt på pladsen, fangede mit blik den fine buket blomster i lommen. Den tilsat denim shorts og sej ‘Haute Couture’ t-shirt, udgjorde et sikkert, men festligt festival look.

_MG_9495
Det kommer nok ikke som et chok for den faste læser, at jeg faldt for den fine blondekjole. ;) Her er den gjort lidt rå med læderbælte i taljen, rå wedges og hendes lange sorte hår (og pæne stænger, for den sags skyld!). Jeg er fan. :)

_MG_9502
Jeg elsker når man mikser noget fint, med det lidt mere rå, som her for eksempel med en fin blomstret nederdel, tilsat råt tilbehør i form af cowboyjakke, bumbag og converse sko.

_MG_9442
Her var det faktisk hendes fine røde hår (jeg er svært glad for rødt hår) og den store flotte ørering, der fangede mit blik, da vi passerede hende.

_MG_9426
Her fangede vi to stk. velklædte veninder. De havde begge fede detaljer, som for eksempel nitte hjertetasken og en nøgle i kæde om halsen. :)

_MG_9432
Hende her fangede vi også lige i forbifarten. Læderjakke og blondeskjorte, det er jo lige mig! :)

_MG_9422
Og til slut to stk veninder. Begge med klassiske festivalsager, som cowboyjakken, afklippede shorts, solbriller og en lun trøje. Det holder bare hver gang. :)

bloglovin

En festivalkat

_MG_9367

Således så jeg ud i lørdags til Stenlille Festival, hvor Mads og jeg havde fået lov til at komme forbi og snuppe et par billeder af festlighederne. Solen bagte godt og jeg var lykkelig for valget af min luftige kattekjole. Og så har I måske bemærket at mit pandehår er blevet så forbandet langt, at jeg nu må smide det til siden. Men måske er jeg blevet lidt glad for det??!

Som noget helt nyt, gik vi rundt og kiggede efter pæne piger, til noget street style ‘Stenlille Festival edition’. Jeg har altså aldrig prøvet sådan noget før og jeg siger Jer, det var så grænseoverskridende! Det at skulle tage kontakt til fremmede mennesker og spørge om man må fotografere dem. Især for sådan en genert én som jeg!  Heldigvis for mig, så sagde de alle sammen ja. Ja, de fleste blev faktisk lidt glade og så blev jeg glad, og så var det jo slet ikke så slemt igen. :)

Det er noget vi har snakket om i noget tid, men først sprunget ud i nu, men vi nød samarbejdet, så det er bestemt ikke sidste gang vi forsøger os med det. :) Vi bliver jo også kun bedre af at øve os! Billederne venter stadig på at komme igennem redigeringsmaskinen, for min søde kæreste har været en travl mand. Men jeg glæder mig meget til at vise jer, hvad vi fik fanget. :) Nu vil jeg slutte for mit sludderi. Godnat derude!

bloglovin