Tagged: kvalitetstid

Fotokalender – Uge 14

IMG_8120redi
Mandag:
Dagen skulle egentlig have budt mig på en masse arbejde, men i stedet bød den på migræne, kvalme og mange, mange timer i et mørkelagt soveværelse. Ud på eftermiddagen lettede smerten dog og et noget omtumlet hoved, tumlede ud af dynerne og fik en lille bitte smule ud af dagen (som for eksempel at male neglene lyserøde), inden jeg krøb tilbage i seng. Er g l a d for disse dagen er en sjældenhed!

IMG_8144redi
Tirsdag: Jeg havde en dejlig morgenvagt, klarede et par ærinder og så stod dagen ellers bare på putning, med den her pelsede fyr og lidt oprydning i krogene. Lige en dag for mig!

IMG_8224red
Onsdag: Kaffe, croissant og sød katteven. Det + spændende planlægning (som vi i øvrigt afslørede her), er muligvis opskriften på en perfekt onsdag. Selvom vi blev blæst godt omkring, da vi tullede rundt på Vesterbro og haglene væltede ned over os i tide og utide, er der bare ikke noget som dage, hvor du ikke skal nå noget, men bare kan glemme alt om tid og din største bekymring er, hvor næste kaffe skal drikkes.

140403
Torsdag: Jeg lagde ud med en fantastisk vagt på jobbet, hvor der var plads til masser af kvalitetstid. Da jeg fik fri var der oven i købet tid til mere kvalitetet, bare med min Mads. Jeg havde nemlig to stk fribilletter til Kartellet, som udløb lige præcis den dag (typisk mig i øvrigt, altid i sidste øjeblik). Filmen var god, ikke noget vildt og imponerende, men god. Men tiden sammen var nu bedst! :)

140404

Fredag: Og det var den fredag, hvor jeg var særligt glad for min kæreste, som aldrig smider noget som helst ud og da slet ikke tøj og derfor kunne forære mig denne cirka 10 år gamle Vans sag, som i øvrigt passer mig perfekt i størrelsen. J u b i i ! :)

DSCF7923redi

Lørdag: Vi sov længe, spiste den lækreste morgenmad (bacon, anbefalet af Dyrenes Beskyttelse og hele molevitten) og slappede fuldstændig af, inden aftenens begivenhed. Senere stod den på Drinks before dinner og mega god burger(!!) på Metropolitan. Da den var slugt, SÅ kom vi (endelig!) til den egentlige begivenhed – Baby Woodrose i Koncerthuset (et stk fangirl!). Det var euforiserende lækkert at stå der og svaje til musikken, med min Mads slynget rundt om livet. Jeg har ikke villet høre andet musik siden! Efter koncerten gik vi straks mod merchandise salget og mens jeg stod der og var ubeslutsom, fik jeg komplimenteret min t-shirt af sælgeren, med ordrene om, at min var den fedeste der nogensinde var lavet! Jeg gik derfra med lidt ekstra røde kinder, et kæmpe smil og et sæt matchende t-shirts. Tja, hellere det end joggingsæt ikke?!?

DSCF7938redi
Søndag:
Jeg var mutter med kost og spand det meste af dagen, og fik givet hulen en ordentlig omgang. Så føles det ligesom endnu bedre at smide sig på sofaen og spise pizza, resten af dagen. Og nå ja, så bankede den her onde chokoladekage lige på døren. Dejet bund, chokolademousse i midten og et tykt lagt chokoladepulver på toppen. Mit chokoladehjerte bankede vildt!

Den næste ugekalender bliver fyldt med Landet liv og fødselsdagsfejring. Det har været en rigtig god uge! :)

bloglovin