Tagged: kage

Fotokalender – Uge 9

damredi
Mandag: Jeg har ikke været helt god til at få gang i kameraet på det seneste, så denne smukke solnedgang (fra haven på jobbet), blev fanget på bedste iPhone vis. Jeg bliver a l d r i g træt af at kigge og fotografere solnedgange, så er det sagt. Til min morgenmad fandt jeg forresten min første appelsin med blad på toppen, helt åndssvagt så glad man kunne blive af sådan en lille grøn dims.

DSCF7170redi
Tirsdag:
Kaffe og snitte tid på Laundromat, i skønneste Klykkeberg selskab. Det er muligvis den tykkeste snitte jeg nogensinde har indtaget (og den faste læser ved, at jeg har indtaget mange af disse). Jeg var  v i l d  med den!

DSCF7179redi
Onsdag:
Jeg mødtes atter med søde K, denne gang for at vise hende lidt rundt i mit hood og besøge nogle lokale genbrugsbikser. Jeg fandt seriøs guld (og det gjorde K forresten også) og oven på sådan en fangst har man virkelig brug for (og fortjent) en stor, fed vaffel overdynget med chokolade og vanilieis. Amen.

hinkeruderedi
Torsdag: Nogen herhjemme er så voksne, at de har egen garage (og en bil til den naturligvis). Andre herhjemme er så barnlige at de bare hinker ude foran den. Svært at modstå når den nu lige var der.

fresamlet
Fredag:
Jeg øver mig stadig på at spise morgenmad og det hjælper gevaldigt på sagen, når man arrangerer den fint og vælger noget i nogle festlige farver. Om aftenen kyssede jeg løs på min (næst)flotteste fyr og selvfølgelig også på min flotteste. Det behøver jeg heldigvis ikke øve mig på, det kommer helt af sig selv.

DSCF7188redi
Lørdag:
En dag i svigerfamiliens tegn og det er en stor en af slagsen, skal jeg hilse og sige. (det kan godt give lidt sved på panden). Det er en månedlig begivenhed, der altid byder på masser af kage (blandt andet en lækker lørdags lagkage), mulighed for kaffesippen og uendeligt meget (h ø j) snak.

DSCF7190redi
Søndag:
H e n d e  h e r  brugte jeg det meste af min søndag med. Hun er en af de allerbedsteste jeg kender! Vi loppede løs, mens vi slubrede (al for meget) kaffe og vendte hele verdenssituationen. Perfekt afslutning på ugen. :) Hvad har I lavet af spændende ting og sager?

bloglovin

Fotokalender – Uge 8

DSCF7123redi
Mandag:
Slutningen på et spændende møde, bød på et lille genbrugsbutiks-besøg. Jeg fandt et par pæne pasteller, som straks måtte prøves på da jeg kom hjem igen. Jeg er normalt ikke til rullekraver, da min hals bliver klaustrofobisk i det tætte stof. Men denne her er tilpas blød og løs, til sådan en sart type som mig. ;)

DSCF7147redi
Tirsdag: Jeg måtte overgive mig til sygdom, snotpapir, sofa og vigtigst af alt – dyner. Feberramt som jeg var, var det eneste jeg havde lyst til frisk frugt og bær (serveret flot af min søde Mads), sammen med litervis af the og så kan man jo altid klemme et lille stykke chokolade ned, uanset hvor ramt man er.

DSCF7162redi
Onsdag: Jeg valgte at bruge et par timer i den hyggelige lille Munufea biks. Selvom kroppen stadig var fyldt med sygdom, var det bare så rart at komme ud og få lidt frisk luft og bare få bevæget kroppen lidt, oven på rigtig (rigtig!) mange timer på langs. Der kom faktisk også en smule guld med hjem i posen, det er jo helt umuligt at undgå..

IMG_7459redi
Torsdag: Kærkommen kaffeaftale med den sødeste katteven og så endda på en af Vesterbros bedste kaffebarer, Kaffebaren. Som altid skal der jo lidt kage til kaffen og deres hjemmebagte snegle med en ordentlig omgang chokoladeglasur; de er altså virkelig gode! Vi fangede også et par dagens og jeg fandt glimtede guld (faktisk sølv) i genbrugsen, som I fortsat må have til gode at se. :)

_C5O3497redi
Fredag:
Efter arbejde susede jeg hjem og shinede mig op til fest. Som jeg også tippede om herinde brugte jeg aftenen på Rust, primært for at heppe på disse seje drenge som åbnede ballet. To gange bas og et sæt trommer, hvad mere behøver man i et band? Mads er fotograf for festivallen i København og sådan ca. 5 minutter inden de gik på, fik jeg stukket hans største kamera i hånden og spurgt om jeg ikke liiige kunne snuppe lidt billeder også. Så det gjorde jeg. De gik i øvrigt videre til semifinalen på Lille Vega – så sejt.

alislor
Lørdag: Træt oven på øller og meget høj musik, havde jeg den dovneste lørdag længe. Jeg startede dog med at hoppe i bløde klæder og afsted til en omgang fødselsdags surprise, for den ene Damegrøntsagskasse bassist. Bloody Marys, bacon burgere og fritter i lange baner, oij, det behagede en tømmermandsramt krop.

musredi
Søndag:
en søndag lige efter bogen, med absolut intet på programmet. Udover selvfølgelig at indtage uanede mængder af snask og lave masser af indekatte-hygge. Lillebror var så kær at have lagt en lille velkommen-hjem-gave klar til den hårdtarbejdende farmand.

bloglovin

Glimt fra min uge

IMG_5172
Denne uge har været fyldt med hygge og gode stunder. Først kom stormen, som vi heldigvis kun så til inden fra vores trygge hule, med pandekage spisning og seriehygge.

DSCF4842
Jeg har haft Mads med på Det Rene Brød, som er en ny økologisk bager i nærheden af, hvor vi bor. Her fik jeg endelig smagt deres romkugler, som var helt ok. :)

IMG_5222

IMG_5243

IMG_5250
Der er også blevet sippet kaffe hos Kaffekunsten og genbrugsshoppet med søde S.  Jeg kom hjem med voldsomt mange fine skatte, som I nok kan se på billedet. Sjældent har jeg følt mig så heldig. :)

DSCF4860
Fredag var jeg på Kalaset med søde K. Det er blevet lidt af et stamsted for os! Der blev sippet mintlatte og snakket en hel del om næste weekends store begivenhed – COMA!

Weekenden har bare stået på arbejde, arbejde og atter arbejde. Og om lidt er jeg på den igen, så I må lige sørge for at nyde det sidste af søndagen ekstra godt. :)

bloglovin

Et par glimt fra min fredag

IMG_3775

IMG_3783

IMG_3818
I fredags var jeg jo ude og nyde det dejlige efterårsvejr. Jeg startede dog med at slå et smut forbi min lokale bager, efter en pose fyldte med snitter og så hoppede jeg på en bus til Frederiksberg, hvor jeg mødtes med en af mine bedsteveninder. Vi gik sammen mod søde S og hendes hyggelige værksted. Her mæskede vi os i snitter, drak masser af kaffe, snakkede og kiggede på Signes fine smykker. Min veninde gik derfra med det flotteste håndsmykke.

Da Signe skulle på arbejde, gik vi videre rundt på Frederiksberg og nød at efteråret viste sig fra sin bedste side. Vi kom forbi den fineste have, hvor vi satte os på en bænk og nød de smukke omgivelser, mens vi vendte verdensituationen og snuppede et dagens, som endte med at blive en smule fjollet. ;) Flere af sådanne dage, tak…

bloglovin

Glimt fra min eftermiddag

DSCF3441

DSCF3435

DSCF3434

I dag har jeg nydt et par eftermiddagstimer i selskab med en sød veninde, en kop kaffe og et stykke gulerodskage. Slet ingen dårlig måde at fordrive sådan en tidlig efterårsonsdag. Sagerne hentede vi hos Moqa, da jeg havde købt en Groupon deal dertil tidligere på året, som jeg havde inviteret min veninde med på. Vi fik pakket alting fint – kaffen i en smart rumdelt pose og kagen i en papæske, med paptallerkener, bestik og servietter. Så stedet er perfekt, hvis du skal have noget to-go. :)

IMG_3607

IMG_3599
Min veninde var i øvrigt så fantastisk sød at tænke på mig, da hun fornylig ryddede ud i sit klædeskab og havde denne fine, prikkede blå skjorte med til mig og som I kan se, er det ikke kun mig der er vild med den… :)

bloglovin

Dagligdags glimt, på en doven søndag

Nyder I denne fine solrige søndag? :) Jeg selv har været alt doven, sovet alt længe, haft alt for mange tømmermænd og spist alt for meget junk. Men jeg har også ryddet lidt op i mine fotomapper og fundet et par glemte dagligdags glimt frem til Jer her…

DSCF1551
Sol og blå himmel over Gammeltorv, mens jeg ventede på den søde Signe.

DSCF1464
Sofahygge med de sødeste

DSCF1250
Nye og billige håndtag til mit klædeskab. Jeg lover billeder af dem in-action, når de engang kommer så langt. ;)

DSCF1229
Luftpost fra Hong Kong. Indholdet må I have til gode, men se lige det fine stempel der var på kuverten. :)

DSCF1169
Kage + overraskelser, er noget af det bedste jeg ved. Når man så kommer hjem til fin overraskelses-kærligheds-kage, så bliver det vidst ikke meget bedre! :)

DSCF1123
Den smukkeste Kattemon, i hendes lille hængekøje…

bloglovin

Vesterbro visit

DSCF1318
Jeg er har aldrig været fan af mandage og slet ikke de mandage, hvor alarmen ringer tidligt om morgenen. Det gjorde den denne mandag, men det var pludselig noget lettere end ellers, at komme ud af de varme dyner og under bruseren. Jeg skulle nemlig på kaffe-kage besøg hos den sødeste frk. Meilholm, i hendes nye Vesterbro hule.

DSCF1321
Mens jeg ventede på bussen, morede jeg mig en smule over dette syn. ;P

DSCF1329
Signe sørgede for kaffen, min med ekstra, ekstra meget mælk og en lille smule sukker. ;) Jeg medbragte godter fra min lokale bager, i form af romkugler. Jeg ved nemlig, at vi begge har en ting eller to for sådan nogle.

DSCF1334
Bagefter gik vi en skøn solskinstur i nabolaget, hvor man kunne finde pænt pynt på væggene.

DSCF1336
Signe var især god til at spotte det fine street art, og vi var jævnligt nødt til at standse op og knipse løs med vores kameraer.

DSCF1342
Som disse Batman tegn, fyldt til randen med kærlighed..

DSCF1345
..og lyserøde svaner, som nød hinanden, mens vi andre kunne nyde et hvil. :)

DSCF1348
Og nå ja, Audrey Hepburn med næseblod?

Vi var også forbi Tiger, hvor jeg fik købt lidt pastelfarvet og prikket med hjem. Det skal I nok få at se. Vi fik selvfølgelig også snuppet et par ‘dagens’. Dem må I også have til gode til i morgen! :)

bloglovin

På besøg i Signes værksted

I dag havde jeg en samtale midt på dagen, så jeg havde taget fri fra arbejde. Det betød at der var tid til at besøge den søde Signe, i hendes lille værksted. Jeg bragte kage og Signe diskede op med fine smykker og kaffe med masser af mælk. Der røg lidt med mig hjem, som I må have billeder til gode af. Signe introducerede mig også for en genbrugsbutik, som ligger tæt på værkstedet. En lille hyggelig butik, stoppet med fine og utrolig finurlige sager. Den var lige mig! Jeg kom da også hjem med to jakker – dem må I også lige have til gode.

Efter genbrugssnusen var der da også liige tid, til at snuppe et dagens af os begge. Endnu en fordel ved at have fundet sig en sød blogger-veninde, én der forstår behovet for sådanne billeder. ;)

I kan forresten også få fingrene i Signes fine smykker, se hendes facebook side her.
Der er mange fine sager, kan jeg godt hilse og sige!

bloglovin

World Press Photo, kage og godt selskab

I dag har jeg holdt fri fra arbejde og nyt en et timer i selskab med en gammel god veninde, som jeg ikke har set længe. Det var et dejligt gensyn. Først tog vi forbi World Press Photo udstillingen i Politikens Hus, for anden gang for mit vedkommende (inviterede Mads derind, på hans fødselsdag). Det var sidste dag i dag og imod alt forventning var der ikke mange derinde. Slet ikke i forhold til sidst jeg var der, hvor der var godt fyldt. Så det var rart at kunne gå lidt i ro og mag og snakke om billederne uforstyrret. Bagefter gik vi på jagt efter en hyggelig café med kage. Vi endte på Café Zirup og fik begge et kæmpe stykke chokoladekage (vi måtte begge levne!), med en chai latte til at lune sig på.

Massiv kage alligevel.

Min veninde tippede om flot guldfarvet gulv ude på toilettet, som var så fint, at jeg simpelthen måtte have et billede med hjem. Desværre var belysningen så dårlig, at man slet ikke kan se, hvor fint det faktisk er. Jeg elsker farvede gulve og hvis jeg fik lov malede jeg vores egne sorte eller røde.

Det blev også til et hurtigt dagens på vejen, jeg er nemlig sådan et luksus dyr, der bliver transporteret af min søde kæreste. De kommer op i morgen. :) Nu vil jeg se Natholdet om lidt, inden jeg skal sove. Vi har status på jobbet i morgen, så skal tælle, tælle, tælle.

bloglovin