Tagged: cozy

Fotokalender – Uge 14

IMG_8120redi
Mandag:
Dagen skulle egentlig have budt mig på en masse arbejde, men i stedet bød den på migræne, kvalme og mange, mange timer i et mørkelagt soveværelse. Ud på eftermiddagen lettede smerten dog og et noget omtumlet hoved, tumlede ud af dynerne og fik en lille bitte smule ud af dagen (som for eksempel at male neglene lyserøde), inden jeg krøb tilbage i seng. Er g l a d for disse dagen er en sjældenhed!

IMG_8144redi
Tirsdag: Jeg havde en dejlig morgenvagt, klarede et par ærinder og så stod dagen ellers bare på putning, med den her pelsede fyr og lidt oprydning i krogene. Lige en dag for mig!

IMG_8224red
Onsdag: Kaffe, croissant og sød katteven. Det + spændende planlægning (som vi i øvrigt afslørede her), er muligvis opskriften på en perfekt onsdag. Selvom vi blev blæst godt omkring, da vi tullede rundt på Vesterbro og haglene væltede ned over os i tide og utide, er der bare ikke noget som dage, hvor du ikke skal nå noget, men bare kan glemme alt om tid og din største bekymring er, hvor næste kaffe skal drikkes.

140403
Torsdag: Jeg lagde ud med en fantastisk vagt på jobbet, hvor der var plads til masser af kvalitetstid. Da jeg fik fri var der oven i købet tid til mere kvalitetet, bare med min Mads. Jeg havde nemlig to stk fribilletter til Kartellet, som udløb lige præcis den dag (typisk mig i øvrigt, altid i sidste øjeblik). Filmen var god, ikke noget vildt og imponerende, men god. Men tiden sammen var nu bedst! :)

140404

Fredag: Og det var den fredag, hvor jeg var særligt glad for min kæreste, som aldrig smider noget som helst ud og da slet ikke tøj og derfor kunne forære mig denne cirka 10 år gamle Vans sag, som i øvrigt passer mig perfekt i størrelsen. J u b i i ! :)

DSCF7923redi

Lørdag: Vi sov længe, spiste den lækreste morgenmad (bacon, anbefalet af Dyrenes Beskyttelse og hele molevitten) og slappede fuldstændig af, inden aftenens begivenhed. Senere stod den på Drinks before dinner og mega god burger(!!) på Metropolitan. Da den var slugt, SÅ kom vi (endelig!) til den egentlige begivenhed – Baby Woodrose i Koncerthuset (et stk fangirl!). Det var euforiserende lækkert at stå der og svaje til musikken, med min Mads slynget rundt om livet. Jeg har ikke villet høre andet musik siden! Efter koncerten gik vi straks mod merchandise salget og mens jeg stod der og var ubeslutsom, fik jeg komplimenteret min t-shirt af sælgeren, med ordrene om, at min var den fedeste der nogensinde var lavet! Jeg gik derfra med lidt ekstra røde kinder, et kæmpe smil og et sæt matchende t-shirts. Tja, hellere det end joggingsæt ikke?!?

DSCF7938redi
Søndag:
Jeg var mutter med kost og spand det meste af dagen, og fik givet hulen en ordentlig omgang. Så føles det ligesom endnu bedre at smide sig på sofaen og spise pizza, resten af dagen. Og nå ja, så bankede den her onde chokoladekage lige på døren. Dejet bund, chokolademousse i midten og et tykt lagt chokoladepulver på toppen. Mit chokoladehjerte bankede vildt!

Den næste ugekalender bliver fyldt med Landet liv og fødselsdagsfejring. Det har været en rigtig god uge! :)

bloglovin

Tilbage i hulen

IMG_8527redi
Så er disse to kattepiger (og to filihankatte selvfølgelig) atter hjemme, i den lille hule i byen. Jeg selv med mere savl på knæene end hvad godt er. Ikke fra mig selv, skal jeg nok lige nævne! Men fra hende den pelsede, som bestemt ikke er fan af det der kørsel og som derfor fik lov til at komme ud af sin kasse og klamre sig til mine lårbasser. Det hjalp lidt på sagen, men ikke på savlet. ;P

Så NU vil jeg hoppe under bruseren og skylle Landet og savlen af mig, så jeg kan være pæn og præsentabel til fejring af min sødeste Nyalama, som i aften fejrer at hun fornylig fyldte flere år. Og så er der endda netop dumpet et sprit ny kattenederdel ind af døren, så den må jeg jo hellere skynde mig at få taget i brug!

Husk forresten at deltage i min blogrunde. Den kører til og med i morgen søndag. :)

bloglovin

Klar, parat, stik af..

DSCF3219

IMG_6140

IMG_6135

DSCF0408

DSCF3312

IMG_0530

DSCF3258

IMG_0707

DSCF0365
Oij, hvor har jeg set frem til denne dag! Vi stikker af fra byen, larmen, menneskene og alt det man skal, men ikke gider. Jeg g l æ d e r mig til at gemme mig inde i skoven, trække vejret helt ned i maven og puste ud. Jeg skal selvfølgelig nok tjekke ind nu og da, og ellers er jeg jo flittig bruger af Instagram. :)

Det er i øvrigt ikke den store tilslutning, der har været til min lille blogrunde. Det skal måske lige nævnes, at alle er mere end velkommende til at deltage – faste læsere, blogs jeg allerede følger flittigt og dem jeg aldrig har set før. Kort sagt, alle! Når det er sagt, så håber jeg lidt flere skulle have lyst, til at melde sig på banen, med lidt link love til sin egen blog eller bare en man godt kan lide. :) Og ellers bliver det i hvert fald meget nemt at vælge 3, ud af de to der har deltaget. Haha. ;)

bloglovin

Fotokalender – Uge 13

_C5O4014
Mandag:
Jeg hoppede i min pæneste kattekjole, smurte rød læbestift på læberne og tullede mod et stk sød katteven, til middag på Vesterbro slottet. Senere svingede vi halerne forbi Lille Vega til bajere, dans og heppen på Damegrøntsagskassen. Jeg har jo allerede vist hvordan dansetrinene så ud, men I skal da ikke snydes for et glimt fra scenen også. :)

IMG_8077redi

IMG_8095redi
Tirsdag og onsdag: de her dage har været deciderede hviledage, hvor jeg har foretaget mig mindst muligt. Der ventede nemlig mange dages arbejde i streg, så krop og sjæl havde brug for at blive ladet helt op. Jeg brugte det meste tid under dynen, spiste alt for mange søde sager og afholdte mit eget How I Met Your Mother-marathon (jeg er kommet håbløst langt bagud) på Netflix. Man skal virkelig ikke undervurdere sådan nogle dage, hvor man rydder kalenderen fuldstændig. De kan gøre underværker for én. :)

140327samlet 14032930
Torsdag, fredag, lørdag, søndag: Jeg arbejdede en masse dage i træk og med lange vagter og lidt søvn (og et hoved som har kunnet finde ro, når det havde fri), så kan dagene godt blive til en stor slørret masse, hvilket de blev for mig i sidste uge. Så Instagram-følgere får sig lidt en genganger her, sorry. :/ – Arbejde betyder heldigvis også en masse tid udendørs, så jeg har virkelig fået nydt godt af solens varme stråler og beundret det fine forår, som virkelig er begyndt at titte frem. Jeg har også haft tid til at fylde min Mads med brændende kærlighed og selvfølgelig også hapset masser af guf (men det er der jo intet nyt i). Og i det næste ugekalender indlæg, der har jeg strammet mig mere an og brugt det kamera (lidt mere), det lover jeg! :)

OG TAK (!!!) for den flotte modtagelse, af offentliggørelsen på Signes og mit fremtidige blogsamarbejde. I kan tro der var store sommerfugle i kattemaverne, da der blev trykket udgiv. Nu glæder jeg mig bare endnu mere, til at flytte. :)

bloglovin

M e o w

IMG_8192redi

samlet

IMG_8184redi

samlet2

IMG_8173redi

Som lovet i går kommer her ‘gårsdagens’ med blotter pose (ikke blogger pose) og det hele, fra en blæsende Vesterbro dag med søde Signe. Jeg var hoppet i mine yndlings jeans fra Gina Tricot, mine nye blomster fundet i Munufea og en ældre t-shirt sag, som jeg næsten havde glemt jeg havde. Den er faktisk også fra Gina Tricot.

Om lidt står den på arbejde og i aften bliver jeg hentet af min prins i den søde Fox og kørt til biografdate, hvor vi skal se Kartellet. Jeg  g l æ d e r  mig til bløde sæder, til at holde i hånd og mæske mig i biografguf. Og så ser filmen jo noget så spændende ud.
Har I set den? :)

bloglovin

Lørdags løjer

IMG_7752redi
H E J!  :) Ville lige vise en lille teaser på et nyt ‘dagens’, som forhåbentlig kommer op herinde i morgen. Signe og jeg nåede nemlig lige at snuppe et par billeder i går (i det åh-så-fashionable Frederiksberg center ;P), inden den stod på de 3 bedste b’er: Burger, bajer og bif. Vi så American Hustle, som vi begge gik ind til uden nogle forventninger overhoved og kom virkelig glade og tilfredse ud fra salens mørke. – En permanentet Bradley Cooper og en vommet Christian Bale, i et godt 70′er mix. Den kan varmt anbefales. ;P

Lige om lidt flyver jeg ud af døren med Madsen min, i aften står den nemlig på rock og rul på gode gamle Christiania, med lige så gode gamle D-A-D . G l æ d e r  mig voldsomt, dog knap så voldsomt til, at jeg skal møde på arbejde kl. 08 i morgen tidlig. Den tid den sorg, ikk’ (yolo og alt det der). ;) Jeg håber I har den dejligste weekend derude!

bloglovin

Fotokalender – Uge 9

damredi
Mandag: Jeg har ikke været helt god til at få gang i kameraet på det seneste, så denne smukke solnedgang (fra haven på jobbet), blev fanget på bedste iPhone vis. Jeg bliver a l d r i g træt af at kigge og fotografere solnedgange, så er det sagt. Til min morgenmad fandt jeg forresten min første appelsin med blad på toppen, helt åndssvagt så glad man kunne blive af sådan en lille grøn dims.

DSCF7170redi
Tirsdag:
Kaffe og snitte tid på Laundromat, i skønneste Klykkeberg selskab. Det er muligvis den tykkeste snitte jeg nogensinde har indtaget (og den faste læser ved, at jeg har indtaget mange af disse). Jeg var  v i l d  med den!

DSCF7179redi
Onsdag:
Jeg mødtes atter med søde K, denne gang for at vise hende lidt rundt i mit hood og besøge nogle lokale genbrugsbikser. Jeg fandt seriøs guld (og det gjorde K forresten også) og oven på sådan en fangst har man virkelig brug for (og fortjent) en stor, fed vaffel overdynget med chokolade og vanilieis. Amen.

hinkeruderedi
Torsdag: Nogen herhjemme er så voksne, at de har egen garage (og en bil til den naturligvis). Andre herhjemme er så barnlige at de bare hinker ude foran den. Svært at modstå når den nu lige var der.

fresamlet
Fredag:
Jeg øver mig stadig på at spise morgenmad og det hjælper gevaldigt på sagen, når man arrangerer den fint og vælger noget i nogle festlige farver. Om aftenen kyssede jeg løs på min (næst)flotteste fyr og selvfølgelig også på min flotteste. Det behøver jeg heldigvis ikke øve mig på, det kommer helt af sig selv.

DSCF7188redi
Lørdag:
En dag i svigerfamiliens tegn og det er en stor en af slagsen, skal jeg hilse og sige. (det kan godt give lidt sved på panden). Det er en månedlig begivenhed, der altid byder på masser af kage (blandt andet en lækker lørdags lagkage), mulighed for kaffesippen og uendeligt meget (h ø j) snak.

DSCF7190redi
Søndag:
H e n d e  h e r  brugte jeg det meste af min søndag med. Hun er en af de allerbedsteste jeg kender! Vi loppede løs, mens vi slubrede (al for meget) kaffe og vendte hele verdenssituationen. Perfekt afslutning på ugen. :) Hvad har I lavet af spændende ting og sager?

bloglovin

Fotokalender – Uge 5

Jeg vil prøve noget nyt her på bloggen. Tit og ofte deler jeg glimt herinde fra dagligdagen, men lige så tit og ofte glemmer jeg det fuldstændig. Men for at få lidt struktur, for at holde mig i gang og for at blive bedre til at fotografere, har jeg besluttet mig for, at jeg skal tage et foto hver dag, som jeg så vil dele i en ugentlig fotokalender herinde.

DSCF6843redi

Mandag: Sidste weekend flyttede der sådan helt overvælende meget nyt genbrugsguld, ind i hulen. Derfor gik meget af mandagen med at prøve det hele på, sortere hvad der skulle blive, hvad der skal sælges i shoppen og hvad der eventuelt skal foræres væk. Lillebror var den bedste makker og hyggede sig fortrinligt i alle de farverige klude imens.

IMG_6887redi
Tirsdag: Jeg hoppede forbi min lokale bager efter verdens bedste hindbærsnitter, som jeg bragte til Signe og Vesterbroslottet. Den officielle hensigt med mødet, var at planlægge program for modeugen. Men i virkeligheden var det bare et dække, for at sludre, slubre kaffe og spise snipper. ;) Vi gik også rundt på det snedækkede Vesterbro, snuppede et par dagens, gik på genbrugsjagt og jeg fik fjernet min læbepiercing. Meget for én tirsdag!

DSCF6995redi
Onsdag:
Jeg kunne lige klare at trodse kulden til Nørrebro, hos frk Klykkeberg ventede nemlig det helt store bageshow. Vi skulle forsøge os med macarons og når man tænker på, hvor grønne vi er inden for det område, så synes jeg faktisk det gik helt udmærket. De smagte SÅ godt og de var næsten helt fine alle sammen. ;) Jeg fik forresten også det fineste foto, af et billede Kirstine engang har snuppet af mig.

IMG_7002redi
Torsdag: Signe og jeg hoppede på en metro til Bella Centeret, hvor vi brugte nogle timer på CIFF messen. Der var så mange fine sager og vi stødte faktisk også på nogle fine damer, nemlig hende den gyldne dame og Marina. Jeg synes det er så sjovt at møde bloggere i virkeligheden, så spøjst.

Om aftenen tog vi til Evil Eye Event med Carré & e.l.f pigerne. Vi drak varm kakao med pastelfarvede skumfiduser, snakkede med søde Emilie og blev ‘e.l.f’et’ lidt op. De afholdt i øvrigt også en lille Instagram konkurrence, som jeg tidligere i dag fik af vide, at jeg har vundet. Fantastisk nyhed på sådan en kedelig mandag. :)

IMG_7097redi
Fredag: Der var fart over feltet fredag. Først fejrede jeg min svigerfars fødselsdag, med osso buco og isdessert i store mængder. Så susede jeg mod Rådhuspladsen, Signen og TEKOs show. Vi var desværre ikke helt emsige nok med pladserne og endte med at stå ret langt bagude, så det var ikke så nemt at fotografere (slet ikke når folk skulle hviske sammen om alt tøjet ;)).  Bagefter spiste vi shawarma og drak Ale nr 16 på The Log Lady. Fantastisk ufashionabel afslutning på modeugen. :)

IMG_7271redi
Lørdag
: Dagen hvor familiens nyeste medlem fejrede, at hun havde fået så fint et navn. Jeg prøvede ihærdigt at få et billede sammen med hende, men det gik ikke så godt. Vi forærede hende i øvrigt ‘Den Lille Prins’, med alle tegningerne i fold-ud format. Så kan hun nyde billederne nu og historien kan hun nyde resten af sit liv. Den burde alle altså læse nu og da.

IMG_7286redi
Søndag:
Så blev der sorteret tøj igen, denne gang ryddede jeg bare ud i bunkerne. Jeg fik skam også samlet til en hel sommerhus garderobe. Et af vores mål for 2014, er at bruge så meget tid som overhoved mulig, i det lille hus i skoven og det gør det altså noget nemmere, hvis man ikke skal pakke ti tasker inden man kan komme ud af døren. Om aftenen fejrede vi fødselsdag for Mads‘ momse, hvor vi spiste alt hvad vi overhoved kunne klemme ned, sammen med den kinesiske Mickey.

Det er godt nok en begivenhedsrig uge at starte ud med, frygter denne uge kommer til at se enormt kedelig ud sammenlignet med, haha. ;)

bloglovin

Fire blomstrede fund

DSCF6685redi

DSCF6684redi

DSCF6679redi

DSCF6680redi

DSCF6682redi

DSCF6681redi

DSCF6688redi

DSCF6691redi

I sidste uge brugte jeg atter en eftermiddag i fine Munufea og jeg har sagt det før, men jeg kan altså simpelthen bare ikke finde ud af at komme tomhændet derfra. Det ender altid med at jeg virkelig prøver at begrænse mig og må stå og udvælge, hvilke fine sager der skal med hjem i posen. Sidste gang blev det til fire gange blomsterprint, det kan man aldrig få for meget af vel? ;)

Strikken har jeg nærmest boet i siden da. Med en tynd uldstrik under er den genial til en kold eftermiddag ude i haven på arbejdet og så er den bare så dejlig blød og hyggelig at tulle rundt i herhjemme. Jeg er også (sikkert meget overraskende), ret så vild med den hvide skjorte. Synes de blå blomster er noget så fine. :)

bloglovin