Tagged: butik

Fotokalender – Uge 8

DSCF7123redi
Mandag:
Slutningen på et spændende møde, bød på et lille genbrugsbutiks-besøg. Jeg fandt et par pæne pasteller, som straks måtte prøves på da jeg kom hjem igen. Jeg er normalt ikke til rullekraver, da min hals bliver klaustrofobisk i det tætte stof. Men denne her er tilpas blød og løs, til sådan en sart type som mig. ;)

DSCF7147redi
Tirsdag: Jeg måtte overgive mig til sygdom, snotpapir, sofa og vigtigst af alt – dyner. Feberramt som jeg var, var det eneste jeg havde lyst til frisk frugt og bær (serveret flot af min søde Mads), sammen med litervis af the og så kan man jo altid klemme et lille stykke chokolade ned, uanset hvor ramt man er.

DSCF7162redi
Onsdag: Jeg valgte at bruge et par timer i den hyggelige lille Munufea biks. Selvom kroppen stadig var fyldt med sygdom, var det bare så rart at komme ud og få lidt frisk luft og bare få bevæget kroppen lidt, oven på rigtig (rigtig!) mange timer på langs. Der kom faktisk også en smule guld med hjem i posen, det er jo helt umuligt at undgå..

IMG_7459redi
Torsdag: Kærkommen kaffeaftale med den sødeste katteven og så endda på en af Vesterbros bedste kaffebarer, Kaffebaren. Som altid skal der jo lidt kage til kaffen og deres hjemmebagte snegle med en ordentlig omgang chokoladeglasur; de er altså virkelig gode! Vi fangede også et par dagens og jeg fandt glimtede guld (faktisk sølv) i genbrugsen, som I fortsat må have til gode at se. :)

_C5O3497redi
Fredag:
Efter arbejde susede jeg hjem og shinede mig op til fest. Som jeg også tippede om herinde brugte jeg aftenen på Rust, primært for at heppe på disse seje drenge som åbnede ballet. To gange bas og et sæt trommer, hvad mere behøver man i et band? Mads er fotograf for festivallen i København og sådan ca. 5 minutter inden de gik på, fik jeg stukket hans største kamera i hånden og spurgt om jeg ikke liiige kunne snuppe lidt billeder også. Så det gjorde jeg. De gik i øvrigt videre til semifinalen på Lille Vega – så sejt.

alislor
Lørdag: Træt oven på øller og meget høj musik, havde jeg den dovneste lørdag længe. Jeg startede dog med at hoppe i bløde klæder og afsted til en omgang fødselsdags surprise, for den ene Damegrøntsagskasse bassist. Bloody Marys, bacon burgere og fritter i lange baner, oij, det behagede en tømmermandsramt krop.

musredi
Søndag:
en søndag lige efter bogen, med absolut intet på programmet. Udover selvfølgelig at indtage uanede mængder af snask og lave masser af indekatte-hygge. Lillebror var så kær at have lagt en lille velkommen-hjem-gave klar til den hårdtarbejdende farmand.

bloglovin

Frivillig i MUNUFEA?

DSCF4972

Det er nok ikke gået manges næse forbi, at jeg nu og da står som frivillig i en af mine topfavorit genbrugsbutikker – MUNUFEA på Gammelkongevej. Lige nu står vi og mangler frivillige hænder, til at hjælpe os med at passe vores skæve biks. En varm og hyggelig butik, hvor der altid er god stemning og tiden flyver af sted. Og så har vi jo ualmindeligt meget pænt tøj. ;)

Jeg ved jo, at I er mange genbrugselskere som kigger med herinde, så tænkte jeg lige ville give en deler af vores Facebook opslag, hvis nu nogen af jer skulle have et par timer (eller 8) tilovers om måneden, til en god sags tjeneste. :)

Nips og boligtilbehør fra IDEmøbler

idemobler

Jeg har snuset lidt rundt inde på IDEmøblers onlineshop, hvor jeg egentlig havde forestillet mig jeg kun ville støde på sengestel, store sofaflydere (er lidt for vild med vores, den spiser én) og diverse reoler, skabe og andre opbevaringsmøbler. Hvilket de skam også et væld af! Men hvad jeg især faldt for, var alle de pæne nips og andet boligtilbehør. Sådan noget var jeg slet ikke klar over de havde.

I collagen har jeg samlet mine 9 favoritter, hvor især træpuffen er svær for mig at glemme.  Jeg tror jeg bliver nødt til at plage Mads om, at vi skal spare sammen til sådan en. Så ville jeg i øvrigt absolut heller ikke have noget imod at sove i træer om natten, tænde fyrfadslys i et lille birketræ eller at lune mig under det stribede tæppe.

Udover at kunne bolig-shoppe når det passer dig, kan du faktisk også finde boliginspiration derinde og dette til alle rum og i forskellige stilarter. Jeg elsker at rykke om på tingene, herhjemme i hulen og faktisk er vi så pokkers heldige at få mere plads til at boltre os på, i løbet af dette år. Så det er jo perfekt at kunne samle lidt inspiration, til de kommende rum. :)

Dette indlæg er lavet i samarbejde med IDEmøbler.

bloglovin

På det sidste…

DSCF4972

munu1

.. har jeg stået i fine MUNUFEA, hvor jeg jo er begyndt at arbejde som frivillig et par gange om måneden. Det er simpelthen så hyggeligt at være dernede (men farligt fristende) og tiden flyver afsted. :)

cake
Signe
kom og hang dernede, sidst jeg var på vagt. Vi havde nemlig en dinner and a movie-date senere. Vi slugte den lækreste burger, for at skynde os over i biografen. Desværre var vi blevet snydt af Kinos app (så den kan jeg desværre absolut ikke anbefale), så filmen gik slet ikke på det tidspunkt der havde stået. Så snuppede vi i stedet et massivt stykke chokoladekage, sippede kaffe og sludrede og sladrede til langt ud på aftenen.

elf

Jeg har købt en ordentlig omgang make up fra Elf, da de havde en rabatkode med 50% på alt. Jeg fik fingrende i en masse mineralprodukter, som jeg synes virkelig godt om. :)



olivers
En tidlig mandag morgen var jeg til et spændende møde, som jeg selvfølgelig fortæller mere om når/hvis der bliver mere at fortælle. Det foregik på denne hyggelige lille café, Olivers Oase på Frederiksberg.

IMG_5384

IMG_5396
Vi har begge ligget syge herhjemme og snottet om kap. Det er altså en kæmpe ulempe ved at arbejde med børn. Så mange baktusser! Men derfor har vi gjort alt for at gøre det så hyggeligt som muligt at ligge på langs. Vi har set masser af Heroes, sludret suppe og en aften fik jeg (igen) lokket Mads til at lave dejlige pandekager, som blev overøst med kanelsukker. Mmmm.

jnx
Jeg har som altid også været godt underholdt af hende her. I går æltede hun løs på den bluse jeg havde tænkt mig jeg skulle hoppe i. Hun må have været vældig tilfreds med mit valg.

Hvad render I og laver i disse grå tider? :)

bloglovin

Glimt fra Ærø

DSCF3355

DSCF3387

DSCF3361

DSCF3367

DSCF3328

DSCF3432

DSCF3339

DSCF3345

DSCF3330

DSCF3333

DSCF3389
Sidste weekend blev brugt på Ærø. Jeg tog turen dertil i selskab med min Mads og det meste af hans familie, for at besøge endnu mere af hans familie. Jeg har aldrig besøgt øen før, men faldt straks for dens charme – de kringlede gader, med søde farverige og skæve byhuse. De mange åbne marker og den smukke natur , havudsigten og de venlige mennesker.

Noget andet jeg faldt for, var en lille kræmmerbiks ejet af den familie vi besøgte. Her kunne man virkelig få lov til at rode efter skatte og der var nok af dem. Så en note til mig selv om at huske kontanter på næste udflugt. ;) Dog var jeg så utrolig heldig at få en lille æblekrukke i klar glas og med låg. I kan faktisk ane den på nederste hylde på billede 8. :) Taburetten dekuperet med frimærker er lavet af kræmmerbiksens ejer, der udover at dekupere møbler, laver fine serveringsbakker, puslespil mm.. Alt bliver lavet i hånden, så man kan hurtigt regne ud af der er et kæmpe stykke arbejde bag. Jeg var selv ret fascineret af de fine mønstre formet med frimærkerne.. Jeg tror der må planlægges en sommertur, så man rigtig kan få lov til at mærke øen i sit es. Og så skal der altså noget frimærket med hjem… :)

bloglovin

Et Hamborg køb

_DSF3544

2_DSF3548

Da vi var i Hamborg kom vi tilfældigt forbi den fineste lille butik, fyldt med tøj med fine mønstre og broderier. Jeg faldt pladask for denne lyserøde sag, selvom jeg normalt ikke er til lyserød. Jeg var så heldig, at jeg havde fået fødselsdagspenge med til at snolde for, så det tog ikke lang tid at beslutte sig om, hvorvidt den skulle med hjem i kufferten eller ej. Nu hænger den fint herhjemme på tøjstativet og venter på at skulle ud og luftes. :)

Resten af butikken var i øvrigt mindst lige så fin, som det blomstrede prøverum jeg er hoppet i her på billedet. Der var flot tapet på væggene, en rigtig god atmosfære og virkelig søde medarbejdere. Hvis det kunne have interesse, kan jeg finde en adresse frem til jer. :)

Billederne er taget af Mads. Hvis I vil se mere fra Hamborg af Mads, kan I klikke ind på hans blog, hvor der er en virkelig pæn sort/hvid serie. :)

Nu vil jeg lukke ned for i dag, grave mig dybt ned i sofaen og varme kæreste arme, og se ‘Batman Returns’. Godnat derude. :)

bloglovin

Finland = Marimekko shopping

_DSF7216

At besøge Finland betyder naturligvis, at man besøger en af Marimekkos fine butikker.  Da vi trådte ind i butikken, blev vi taget imod af den sødeste lille mumi-dame, der på bedste vis gjorde det til en oplevelse i sig selv, at shoppe tøj. Jeg har uden at overdrive aldrig oplevet lignende service, uden følelsen af at personen bare gerne vil sælge. Hun var bare rar, hjælpsom og meget karismatisk. Hun blev helt begejstret, da hun hørte at vi var fra København, som hun åbenbart var helt forelsket i.

Ud over en alt for dyr pose tøj, kom vi også ud med et helt postkort fyldt med gode adresser, på byens caféer og gå-ud-steder. Det var virkelig sødt af hende.

_DSF7212
På min tur rundt i butikken, fik jeg på ingen ting fyldt favnen med fine mønstre. Som mumi-damen hurtigt snuppede og hang pænt op i et prøverum, reserveret til mig. Bum bum.

_DSF7219
Der hang fine prikker, på fine Marimekko knager.

_DSF7225
Den er rød, den er prikket, den har lommer. Jeg følte mig hjemme og godt tilpas omgående der!

_DSF7232
Fine prikker på benene, mens jeg står og tager afsked til striberne, som bare slet ikke fungerede på min krop.

Bukserne var måske nok lige det dyreste, til mit budget. Men de er allerede blevet luftet to gange siden jeg kom hjem, så jeg tror faktisk det bliver et af de der key items i garderoben, som jeg kan mikse med alt, hvad jeg ejer! Har i hvert fald op til flere idéer i hovedet allerede. Jubii… :D

bloglovin

Første bid af Helsinki

DSCF0130
Vi fløj en snefyldt onsdag. Men så snart vi kom over skyernes tunge dække, blev vi mødt af den smukkeste blå himmel.

DSCF0148
Vi ankom til et endnu mere snedækket Helsinki. Det sneede faktisk det meste af tiden, vi var på besøg. Men det gjorde ikke så meget, for det var ganske vindstille og alting var så smukt, at man umuligt kunne blive irriteret over sneen. :)

Der er smukke bygninger alle vegne og mange af dem var klædt i de fineste farver.

DSCF05581
Størrelsen på byen taget i betragtning, er der virkelig mange kirker. Blandt andet denne fine katedral, som vi gik forbi flere gange dagligt. :)

DSCF0160
Man kunne finde hyggelige caféer og spisesteder over det hele. Vi gjorde vores første stop i Helsinki, på dette gule pizzeria. Her fik vi en smagsprøve, delte en pizza og kiggede på hjemmelavede skattekort, over gode steder i Helsinki.

DSCF0172
Der blev kigget i en masse genbrugsbutikker, Helsinki er nemlig spækket med dem. Butikkerne var store og de fleste af dem var virkelig billige. Jeg købte blandt andet en skjorte for 7,5 kr!

DSCF0214
Det var virkelig et vinter eventyr, at gå rundt i Helsinkis gader. Der lå sne allevegne, som lyste hele byen så fint op. De har også rigtig meget gadebelysning, lyskæder og lignende, som bare skaber den hyggeligste stemning. Hver aften på vej hjem til fængslet fra en dag fyldt med eventyr, gik vi en god lang tur gennem gaderne og nede ved havnen. :)

DSCF0526
Der var fin kunst og street art, alle vegne i byen. På vej ned til metroen var der fine malerier, hele vejen langs de rustikke klippevægge. Her rensdyr i spring. :)

DSCF0626
Der var forresten også fyldt med kinesere. Det var nemlig kinesisk nytår i lørdags, og det blev fejret med manér i Helsinki. Vi gik forbi aftenen før, hvor forberedelserne allerede var godt i gang. :)

Senere kan I se et par vilde Helsinki køb, jeg gjorde mig. Jeg var nemlig en tur forbi Marimekko.
Og der kom altså nogle prikker med hjem i tasken…

bloglovin