Tagged: bacon

Fotokalender – Uge 13

_C5O4014
Mandag:
Jeg hoppede i min pæneste kattekjole, smurte rød læbestift på læberne og tullede mod et stk sød katteven, til middag på Vesterbro slottet. Senere svingede vi halerne forbi Lille Vega til bajere, dans og heppen på Damegrøntsagskassen. Jeg har jo allerede vist hvordan dansetrinene så ud, men I skal da ikke snydes for et glimt fra scenen også. :)

IMG_8077redi

IMG_8095redi
Tirsdag og onsdag: de her dage har været deciderede hviledage, hvor jeg har foretaget mig mindst muligt. Der ventede nemlig mange dages arbejde i streg, så krop og sjæl havde brug for at blive ladet helt op. Jeg brugte det meste tid under dynen, spiste alt for mange søde sager og afholdte mit eget How I Met Your Mother-marathon (jeg er kommet håbløst langt bagud) på Netflix. Man skal virkelig ikke undervurdere sådan nogle dage, hvor man rydder kalenderen fuldstændig. De kan gøre underværker for én. :)

140327samlet 14032930
Torsdag, fredag, lørdag, søndag: Jeg arbejdede en masse dage i træk og med lange vagter og lidt søvn (og et hoved som har kunnet finde ro, når det havde fri), så kan dagene godt blive til en stor slørret masse, hvilket de blev for mig i sidste uge. Så Instagram-følgere får sig lidt en genganger her, sorry. :/ – Arbejde betyder heldigvis også en masse tid udendørs, så jeg har virkelig fået nydt godt af solens varme stråler og beundret det fine forår, som virkelig er begyndt at titte frem. Jeg har også haft tid til at fylde min Mads med brændende kærlighed og selvfølgelig også hapset masser af guf (men det er der jo intet nyt i). Og i det næste ugekalender indlæg, der har jeg strammet mig mere an og brugt det kamera (lidt mere), det lover jeg! :)

OG TAK (!!!) for den flotte modtagelse, af offentliggørelsen på Signes og mit fremtidige blogsamarbejde. I kan tro der var store sommerfugle i kattemaverne, da der blev trykket udgiv. Nu glæder jeg mig bare endnu mere, til at flytte. :)

bloglovin

Fotokalender – Uge 6

Så blev det tid til endnu en uges fotokalender. Jeg er simpelthen SÅ glad for den fine respons på sidste uges indlæg! Jeg skal dog lige love for, at denne uge ser noget mere stille ud. Når jeg har haft kalenderen fyldt, har jeg bagefter brug for slet ikke at have noget stående i den, kender I det? Det har den forgangne uge virkelig båret præg af.

IMG_7296redi
Mandag:
Mandag har jeg ofte fri, så dagen er som regel dedikeret til huslige pligter og denne var ingen undtagelse. Jeg fik blandt andet ryddet det sidste op i mit klædeskab, hvor jeg stødte på lidt nostalgi i form af små svenske træsko, fra da jeg var en lille Doobietrold. Samme dag kunne jeg faktisk få lov til at hente noget andet svensk-nostalgi på posthuset. Der følte jeg mig virkelig heldig!

DSCF7002redi
Tirsdag: Nogle af mine vagter ligger fra tidlig formiddag til sen aften, så jeg når sjældent meget hverken før eller efter. Sådan en vagt havde jeg denne tirsdag, men vi stod for en gang skyld tidligt op, så vi kunne sidde og hygge sammen ved morgenbordet. Hyggen fortsatte sørme så på jobbet, hvor vi fejrede fødselsdag for en af beboerne. Dejligt. :)

IMG_7345redi
Onsdag: Efter en aftenvagt er det sidste man ønsker en morgenvagt, men sådan en af slagsen havde jeg. Jeg er  v i r k e l i g  ikke et morgenmenneske og derfor  v i r k e l i g  ikke fan af et vækkeur der ringer 04:45. Til gengæld er jeg så meget fan af vagten når jeg endelig er mødt ind og endnu mere fan af at kunne sige på gensyn til kollegaerne, når klokken slår 09:30. :)

De dage føler jeg bare jeg har uendelig tid og er som regel fyldt med overskud (= pumpet op med kaffe ;) ). Så jeg fortsatte arbejdet hjemme, med et par huslige pligter og da jeg endelig var færdig, kunne jeg virkelig nyde at sætte mig godt til rette med disse sager.

IMG_7354redi
Torsdag: Nu og da har jeg dage, hvor jeg har meget svært ved at komme i gang og sådan en dag var det torsdag. Jeg havde heldigvis fri hele dagen og meget lidt på programmet, så jeg nød bare at jeg kunne ligge længe i sengen. Om eftermiddagen tog vi så ud og kiggede i gamle klædeskabe, efter smukke skatte og fine minder.

IMG_7364redi
Fredag:
Mads arbejder mange aftener i disse dage og vores program ligger derfor tit skævt af hinanden. Vi sørger derfor for at hygge os ekstra meget, når vi har tid sammen og fredag diskede jeg op med en virkelig lækker brunch (hvis jeg selv skal sige det ;P), fyldt med lækre økologiske sager. Uh, lige pånær baconen, som dog er anbefalet af Dyrenes Beskyttelse. Det er altså uden tvivl, den bedste bacon jeg nogensinde har smagt. Vi er dybt afhængige herhjemme og så kan man endda være det med god samvittighed.

IMG_7376redi
Lørdag:
Jeg vågnede tidligt, for at få Mads afsted til familietamtam, hvorefter jeg selv ville gøre mig klar til at tage på arbejde. Samtidig med at jeg vinker farvel, ringer de fra jobbet og må aflyse min vagt. Så pludselig stod jeg med en foræret fridag, bare med mig selv. Det sker sjældent, så jeg nød til fulde at jeg ikke skulle nå noget som helst overhoved. Jeg havde jo regnet med at skulle arbejde dagen væk. Jeg spiste langsom morgenmad, drak sen eftermiddagskaffe, lavede tonsvis af billeder og så puttede jeg en masse med den her pelsede fyr og selvfølgelig også kattemonen.

IMG_7450redi
Søndag:
Vi mødtes med mine svigerforældre tidligt søndag formiddag, for at få organiseret, ryddet op og pakket ting ned i kasser. Så kunne vi nemlig også komme tidligt hjem igen og nyde at vi begge havde helt fri – samtidig. Vi hoppede i hjemmetøjet, ind under de varme dyner, sammen med masser af guf, netflix og selvfølgelig to bløde kattemaver. Sådan som enhver søndag bør være. :)

bloglovin