Category: Ønsker

Pæne én for én sko

TOMSsko
Sidst der var pr dage kiggede Signe og jeg jo blandt andet forbi Think PR, hvor de har så mange pæne sko (det var nemlig også her, jeg så de tidligere omtalte Gola’er). Disse fine sommer sko er fra mærket TOMS og ikke nok med at de er noget så pæne, de ser også yderst komfortable ud og så støtter de faktisk også et rigtig godt formål. Det er nemlig sådan, at du ved at købe et par sko automatisk giver et par til et barn i nød. Det kan du læse mere om lige her, samt hvorfor sko er sådan en god ting at donere. Jeg synes i hvert fald det var værd at læse om. :)

Jeg ville absolut ikke have noget imod at tulle rundt i alle skoene fra collagen, denne sommer. Men hvis jeg skal minimere mine valg, er favoritterne de to midterste par og de sorte oppe til højre. Men mest af alt de sølv-blågrå (lidt svært farve at definere, men pæn er den ;)). Tror farven er ret så fin, tilsat brune stænger og røde tånegle. Hvad synes I? :)

bloglovin

My Saved Items

asoswanted
I kan måske fornemme, at jeg kigger på mange fine sager online i disse dage. Sagen er den, at skattefar snart sender en pose penge min vej, så pludselig har jeg lidt plads i budgettet og så kan man jo godt kigge på lidt online-lækkerier igen. Det har jeg ellers faktisk været overordentlig god til ikke at gøre i rigtig lang tid, hvis jeg selv skal sige det. Jeg har bare været (og er!) mere tiltrukket af genbrugsguldet. Men ak, man kan jo ikke finde alt på genbrugseventyr; sko, sokker og finurlige kattesager møder jeg desværre sjældent på min vej, men på det punkt er ASOS lidt af en drøm.

Jeg er så fristet til at klikke alle overstående sager hjem i hulen. Peter Pan kraver, katte print, laksko og Chelsea støvler. Klassiske Debbie-ting! Jeg kan i øvrigt ikke rigtig beslutte mig for, om mine nye Chelsea støvler (for nye, det skal jeg have) skal være i læder eller ruskind. Jeg er jo lidt af en sucker for ruskind, men læder er bare så klassisk. Hvad synes I? :)

bloglovin

Gola Liberty Loving

golaliberty

Jeg har tænkt meget på disse flotte Gola sneakers med Liberty print, siden jeg så dem første gang tilbage i efteråret. Og jeg sneakers-forelsker mig ellers sjældent! Nu har jeg fundet dem online inde hos Asos og de frister virkelig. Jeg synes farverne og printet er noget af det fineste, og så elsker jeg jo ruskind!  Jeg går egentlig også og mangler et par behagelige sko. Sådan nogle som jeg kan være aktiv i, i mange timer ad gangen (på jobbet for eksempel) og som samtidig er pæne, feminine og mig-agtige. Og så har jeg tydeligvis et eller andet med grå i disse dage. Hvad synes I om dem? :)

bloglovin

Fine nye sager hos DANSK

danskshopaw13

Så er der kommet nye sager op, henne hos DANSK. Som altid er der virkelig mange fine sager i blandt og jeg er faldet pladask for hele tre sæt. Åååh, what to do! Jeg kunne virkelig godt finde på at være mine elskede prikker utro med striber og putte mig i det bløde stribede sæt, når vinteren bliver rigtig kold og mørk. Omvendt ville jeg virkelig også gerne have det fantastisk flotte, prikkede sæt, som forresten også fås med nederdel til. Og hvem kunne ikke hoppe i det yndige blomstrede sæt? Det ser ud til at være så blødt og fint, at man helt ville glemme man havde det på. Og så må jeg jo endelig ikke glemme oversize sweatshirten, som fås i flere fine farver. Hvem der bare var rig…

bloglovin

Asos ønsker

asoscollagedel1

asoscollagedel2

JakkeSætKatte urKatte pungPerlekrave

5 stk pæne sager fra Asos, som virkelig godt måtte komme og bo hos mig! Jeg er så heldig at have en 50% voucher til Asos liggende og når man en sjælden gang er SÅ heldig, så skal den jo også bruges godt. Så i disse dage sidder jeg og surfer shoppen igennem fra ende til anden, for at finde de helt rigtige sager. Jeg er især på udkig efter en vinterjakke, måske et par støvler og et lækkert sæt undertøj. Men mon ikke der også bliver plads til lidt ekstra, som en fin perlekrave eller et sort suit? :)

bloglovin

Fødselsdags ønsker

foedselsdagsoensker

Om under en uge fylder jeg simpelthen endnu et år, og så skal man jo til at tænke på ting man kunne ønske sig. Det er jeg sjovt nok altid utrolig dårlig til, men I år har jeg formået at brygge denne lille ønskecollage sammen, med fine sager som frygtelig gerne måtte finde vej hjem til mig.

Har I andre gode ønskeforslag, jeg kan tilføje listen eller måske noget I selv går og ønsker jer? :)

bloglovin

Fine skjorter fra H&M

HMloggskjorte
HMloggskjorte2

Se lige disse fine, fine skjorter fra H&M. Jeg vil jo have dem alle sammen! Især de tre øverste – til stor overraskelse. ;) De koster kun 80 kr, så mon ikke man kunne presse et par stykker ind i budgettet? De vil være SÅ lækre til sommer med solbrune arme, men kan jo allerede luftes nu, med en sweater ud over. Hvilken kan I bedst lide? :)

find dem her

bloglovin

Pænt med pænt på fra Gina Tricot

ginacollage01 ginacollage02
Jeg har et sjovt forhold til Gina Tricot. I perioder er der bare ingen ting der fanger mig og i andre perioder, kan jeg bare finde bunkevis af fine sager. Som dem her for eksempel! Jeg var jo nødt til at have en t-shirt med ‘meow’ på – Man er vel en crazy cat lady. Men der sneg sig lidt mere ned i kurven. Glæder mig til at modtage og til at vise Jer det. Hvad synes I? Nogle favoritter? :)

I må skrive, hvis I ønsker nogle links. :)


bloglovin

Pæne, pæne Ray-Ban solbriller

cathyclubmaster

Hvor ville jeg dog elske at bære disse Ray-Bans på min næse og ører, når solen igen begynder at titte frem (snart forhåbentlig). Det ville i så fald blive mit første dyre solbrille par nogensinde, da jeg er lidt af en klump til at passe på dem. Men jeg overvejede det meget sidste sommer, så i år tror jeg det skal være og det er meget muligt, at det bliver disse solbasser. Hvad synes I om dem? :)

bloglovin

Prima Ballerina

asosballerina

Da jeg sad og kiggede på fine kjoler på Asos forleden, kom jeg også forbi disse yndige ballerinaer. Jeg står egentlig ikke og mangler sådan nogle, men jeg synes de er noget så fine, med elastikbåndet op om anklerne. De forbliver på en overvejer for nu, men må hellere holde skarpt øje med dem, de er nemlig ret så billige… ;P

Du kan finde dem lige her.

bloglovin