Category: Noget nyt

Got me some new boots

newchelseaboots
Jubii, disse læderbasser er på vej til mig! Jeg har længe ledt efter en erstatning til mine elskede Chelsea støvler, som fornylig afgik ved døden (mest på højre fod). I de sene nattetimer søndag, kom jeg så til at klikke disse hjem, som de havde på tilbud på Asos. De har længe ligget blandt mine saved items og så var det lige Asos smed ekstra 15% rabat oveni, så røg de over i indkøbskurven og kørt ud med det vuns. Nu er de på vej og jeg ser frem til en mere forårsagtig udgave, af Chelsea støvlen. :)

Og så skal jeg da ellers lige love for, der kom gang i noget link love i mit kommentarfelt med blogrunden. Hvor var det fedt at læse dem alle. TUSIND TAK! Jeg må jo erkende, det nok tager mig lidt længere tid, at kigge dem alle igennem og jeg vil jo gerne gøre det ordentligt. Derfor er det nok først i morgen, jeg er klar med indlægget. Som i øvrigt kommer til at være et af de allersidste herinde. :O

I dag er jeg tidligt oppe, for at mødes med et stk (endelig!) hjemvendt katteven. Vi skal faktisk ud og kigge på sko. Sko, sko, sko! Vi er nemlig ved at samle overraskelser og lækkerier, til den kommende blog. Og så skal vi selvfølgelig sludre om alt der er hændt siden sidst og slubre masser af kaffe. Det bliver s å  godt! :)

An Evil eye to bring good luck

IMG_7320redi

IMG_7314redi

Jubiii, se hvor heldig jeg har været! Som jeg skrev i min fotokalender kiggede vi forbi hos Carré og de søde e.l.f piger under modeugen og sørme om jeg ikke var så pokkers heldig, at vinde eventets Instagram konkurrence (med mit third eye). Forleden dumpede dette fantastisk fine lykke charm så ind ad døren. Det kom på med det samme og har ikke været af siden – held og lykke kom min vej! Nu drømmer jeg bare om at udvidde samlingen med den smukke fingerring, så kan det da kun vælte ind med held. ;)

bloglovin

Et smeltende cover

_MG_9764

_MG_9765

_MG_9775

_MG_9761

Jeg har givet kattecoveret en pause og kan i stedet blive forfærdeligt lækkersulten, hver gang jeg griber min telefon (og det er ikke for sjældent det sker ;P). Jeg har nemlig skiftet det ud med dette lyserøde smeltende iscover, som jeg har fundet på Ebay for en slik.

Billederne er snuppet af Mads, med mere af vores nye fotogrej (som jeg skrev om her) og jeg er ret vild med udtrykket og dybden det skaber. Hvad synes I? :)

bloglovin

Min hat den har to buler

kattehue

Jeg kan lige så godt sige det som det er – jeg har brudt mit shoppe-stop. Jeg har ellers været enormt god til at holde det og faktisk slet ikke følt jeg manglede noget. Men i går var jeg så nødsaget til at gå i H&M på jagt efter en fødselsdagsgave til min store Pippi-prinsesse. Overalt i butikken hang fristelse på fristelse og lokkede, det var faktisk et under jeg ikke kom ud med mere, hvis jeg selv skal sige det. Jeg kunne ellers sagtens have snuppet en fantastisk ternet frakke, op til flere striktrøjer, skjorter og fine prikker. Men nej – jeg har jo shoppestop. MEN, da jeg kom forbi denne kattesag og der kun hang én enkelt af dem så kunne jeg altså ikke klare det længere. Nu er den flyttet ind og den er så blød, lun og fin, så nu kan vinteren bare komme an med sin kulde og mørke. Jeg har nemlig en (eller 4) hue med ører til at gøre det hele lidt bedre.

bloglovin

New in: ALIS t-shirt

IMG_4424

IMG_4417

IMG_4401

Endelig kan jeg vise Jer denne fine sag, som jeg købte tilbage i september. Den blev nemlig købt i forbindelse med Mads’ fødselsdagsgaver og derfor har jeg måtte vente med at tage den i brug, så han ikke fattede mistanke omkring gaven. Jeg har længe ønsket at tilføje noget ALIS til garderoben og vidst, at den klassiske hvide t-shirt skulle være det første jeg købte. Nu havde jeg endelig en mulighed og undskyldning for at købe den, og jeg er så glad for den endelig er min. :)

Jeg købte den (og en masse skateboard gear) inde på StreetAmmo, som jeg varmt kan anbefale et klik (de har også et godt outlet!). Der var super meget personlighed og service med hele vejen. Grundet et problem i deres system, blev min levering forsinket. Der gik 7 dage, så var min pakke klar til afhentning. Men det var sammen med et langt håndskrevet brev, som forklarede hvad der var sket, samt et gavekort på 100kr og et par iPhone knapper, som plaster på såret. Det synes jeg altså er god stil. :)

bloglovin

Hearts of Gold

IMG_4265

IMG_4274

IMG_4331

Jeg har i et stykke tid haft et gavekort til e-shoppen redbird.dk liggende og vente på at blive indløst. I går fik jeg endelig kigget sortimentet ordentligt igennem og valgte at klikke denne fine hjertering hjem. Jeg valgte den i den største størrelse, så den passer til langemanden. Jeg tænkte nemlig at den ville passe perfekt til perleringen og månestenen fra min svigermor. Og sørme om den ikke gør! Jeg synes i hvert fald de er et fint match. Hvad siger I? :)

Jeg er i øvrigt virkelig imponeret over den hurtige levering. Jeg er jo en garvet netshopper og sjældent har jeg oplevet, at det gik så stærkt! Jeg fik første mail med kvittering for købet kl. 12:55. Kl. 13:14 modtog jeg en mail om at min ordre var sendt. Ved middagstid i dag, fandt jeg kuverten i min postkasse. Det var i øvrigt med fin sløjfe og en lille hilsen på kortet. Det synes jeg altså er fint; når der bliver kreset lidt om detaljerne. :) Apropos detaljer – jeg beklager den meget afskallede neglelak. :/

bloglovin

Nyt genbrugsguld og en H&M sag

IMG_3900

IMG_3896

I sidste uge var jeg forbi Genbrugsen (Falkoner Alle 32) på Frederiksberg hele to gange. Første gang kiggede jeg forbi med Signe, efter at jeg havde været til kaffe&kage i hendes hyggelige værksted. Jeg fandt denne blå sag der dog er noget klistret på bagsiden, så den skal lige have en kærlig hånd, inden den kommer i brug..

IMG_3888

IMG_3876

Vi kom også forbi H&M, hvor jeg ikke kunne lade dette tørklæde hænge. Prikker + min yndlingsfarve = uimodståeligt. Jeg er kan ekstra godt lide, at det er tofarvet. Glæder mig allerede til at pakke mig ind i det. :)

IMG_3910

IMG_3911

Da jeg var ude med min veninde i fredags kom vi forbi Genbrugsen igen, og besluttede os for liiige at gå ind og snuse lidt. Jeg fandt det her fine bælte bag en masse tøj – godt man er rutineret genbrugsroder. ;) Jeg (eller mest mit kamera) er i øvrigt kommet med i spændet. :P

IMG_3914

De her fine klipsøreringe lå nede i disken og lokkede, til en sølle 10′er. Scoop! Jeg kigger altid efter klips når jeg er ude og snuse, da min svigermor bruger sådanne og tit snakker om hvor svært det er at finde nogle pæne af slagsen. Jeg håber de her falder i smag. :O Hvad synes I? :)

bloglovin

Glimt fra min eftermiddag

DSCF3441

DSCF3435

DSCF3434

I dag har jeg nydt et par eftermiddagstimer i selskab med en sød veninde, en kop kaffe og et stykke gulerodskage. Slet ingen dårlig måde at fordrive sådan en tidlig efterårsonsdag. Sagerne hentede vi hos Moqa, da jeg havde købt en Groupon deal dertil tidligere på året, som jeg havde inviteret min veninde med på. Vi fik pakket alting fint – kaffen i en smart rumdelt pose og kagen i en papæske, med paptallerkener, bestik og servietter. Så stedet er perfekt, hvis du skal have noget to-go. :)

IMG_3607

IMG_3599
Min veninde var i øvrigt så fantastisk sød at tænke på mig, da hun fornylig ryddede ud i sit klædeskab og havde denne fine, prikkede blå skjorte med til mig og som I kan se, er det ikke kun mig der er vild med den… :)

bloglovin

A Pinky Ring

IMG_3422

IMG_3413

IMG_3402

Se lige et vidunder der har ligget og ventet på mig hjemme hos mine svigerforældre, siden min fødselsdag tilbage i juli. Det er et arvestykke fra min svigermor med den fineste månesten, som pudsigt nok er min sten ifølge mit stjernetegn.

Den er måske lidt blinget og stor i forhold til hvad jeg plejer at gå med af smykker, men jeg synes det spiller så godt med den på lillefingeren og så er den jo super elegant, trods sin størrelse. Desuden synes jeg det er lidt sjovt, at håndens mindste finger får den største ring. ;) Jeg tror den oftest vil blive parret med den smukke perlering, som i øvrigt også er et arvestykke fra min søde svigermor, som jeg fik da jeg blev færdiguddannet i sin tid. Hvad synes I om mit nye bling? :)

bloglovin

Nyt guld fra svigermors gemmer

IMG_3388

IMG_3390

IMG_3392

Så har jeg endnu engang været så heldig at få lidt guld, fra min svigermors gemmer. Eller jeg har faktisk selv fundet det, lidt ved et tilfælde. Vores soveværelse har nemlig store indbyggede skabe, som bliver brugt til diverse opbevaring. Forleden snuste jeg lidt i dem, efter noget pænt porcelæn, men fandt i stedet en mase pænt tøj. Deriblandt denne fantastiske trøje, som jeg har været så heldig at måtte få. Og pludselig glædede det inkarnerede sommerbarn sig til at temperaturerne blev bare en smule koldere, så den kunne komme ud og blive luftet…

bloglovin