‘Breaking Dawn del 2′ arrangement på jobbet


I torsdags ramte ‘Breaking Dawn del 2′ biograferne og gæsterne er strømmet til for at se den. Kl. 19 i min biograf, havde centeret vi ligger i (City2) lånt vores sal, til et kæmpe arrangement. De arrangerende aftenens begivenheder og vi hjalp til på dagen, med at få det hele til at spille.

Alt vores personale blev sminket af Anders Lerche, som faktisk er en af verdens bedste til udklædnings make-up. Han har blandt andet lavet masker med mere, til Ringenes Herre og Harry Potter. Vi er så heldige at have haft ham på besøg, til flere større arrangementer. Jeg blev blandt andet sminket som heks, til den sidste Harry Potter film, med ulækre hekse tænder og hele molevitten.

Vi bruger tit vores bagudgang, når vi har de helt store arrangementer på programmet. Denne gang er den blevet pyntet i skovtema med blade, træer og stubbe. Og selvfølgelig er der også en rød løber, til at byde velkommen.

Der blev pakket goodiebags til den store guldmedalje.

Der var poser i overskud, så vi fik sørme også lov til at snuppe en med hjem. Posen indeholdte lidt at læse i, vampyr vingummier, nogle cremeprøver, flyers, smykker og mere jeg ikke lige kan huske. Der lå blandt andet to små armbånd, i sort og lilla. Begge med et lille, simpelt hjertevedhæng. Jeg beholdte det lilla selv og forærede Mads det sorte.  Så nu er vi blevet hjerteveninder. Billeder følger. ;)

Der blev mikset blodigt rød saft, med boblende danskvand…

..med flødeboller, nødder…

…og flere forskellige chokolader til. Det gør nogle gange lidt ondt, at se på alle de lækkerier og ikke kunne spise af det selv. ;P

Dørene blev åbnet og billetterne tjekket af vampyr piger.

Da folk kom ned af trappen, nød de godt at alle godterne, der fint stod linet op til dem.

Til slut begyndte folk at finde sig på plads i salen og der blev rodet godt igennem, i den nye fyldte goodiebag. Da alle var på plads blev der trukket 10 heldige vindere i en lodtrækning, med en masse fine gaver. Så blev alle bedt om at rejse sig op og hoppe, hvilket alle gjorde en smule tøvende. Derefter blev de bedt om at kigge under deres sæde, hvor der hos 20 personer, lå et computer sleeve. Da gaveregnen var forbi fik de endelig lov, til at læne sig tilbage i sæderne og nyde filmen de havde ventet så længe på.  Hvis I vil se flere billeder fra arrangementet, kan I klikke Jer ind her.

Har I set filmen? Jeg så den selv torsdag morgen på jobbet og jeg må sige, selvom jeg ikke er meget for det, så synes jeg faktisk at den var rigtig god. Der er en del der er lavet om, fra bogen, så der var mange overraskelser undervejs. Der var også nogle ting som jeg synes, der blev lagt stor fokus på i bogen, som der ikke var voldsom fokus på i bogen. Men men, man kan jo heller ikke få det hele med. Jeg synes absolut den er værd at se, hvis man er til sådanne pladder-romantiske, overnaturlige kærlighedsfortæller som denne. Dem har jeg i hvert fald selv brug for at se nu og da. :)

bloglovin

5 comments

  1. meilholm

    Jeg synes den var rigtig go! Babyen var liiiiidt creepy :D Men vildt go afslutning på det hele. Jeg er ikke en bogorm (min mor har dog læst alle bøgerne!) og jeg blev først bidt (høhø) af Twilight i foråret så jeg har set dem alle indenfor et halvt års tid :) Jeg er normalt ikke så go til den slags overnaturligt halløj men det er så fin en kærlighedshistorie :)

    -Signe

    • Debbie

      Den så også helt uvirkelig ud jo, den baby. Noget sødere, da hun blev ældre. Jeg synes også klart at det her var den bedste film i rækken. Ja, faktisk har jeg kun rigtigt brudt mig om 1. og 2. del af 4′eren. Men det er vidst også noget med at der har været ny instruktør over ved hver film. Det giver jo noget forskellige udtryk.

      Det er bestemt heller ikke det hele der fanger mig, men især denne og Harry Potter har jeg været svært glad ved. :) Hvis du skulle få lyst til at læse bøgerne en dag, så sig endelig til, tror Mads ville elske at få dem ud af huset for en stund. ;)

      • meilholm

        Haha – det ville min mor elske, men jeg må vist indse at jeg aldrig kommer igennem tungere litteratur end dameblade ;) Jeg er bedre til det visuelle end det med bogstaver tror jeg :D Men tak for tilbuddet!

        -Signe